Ligheder mellem Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
Norsk (sprog) og Svensk (sprog) har 70 ting til fælles (i Unionpedia): A, Akkusativ, B, Bindeord (konjunktion), Biord, Bogtryk, C, D, Danmark-Norge, Dansk (sprog), Dativ, Det latinske alfabet, Diakritiske tegn, Dialekt, Diftong, E, Engelsk (sprog), F, Færøsk (sprog), Finsk (sprog), Fonologi, Forholdsord, G, Germanske sprog, Grammatisk køn, H, I, Imperativ, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, ..., Islandsk (sprog), J, K, Kasus, Konjunktiv, L, M, N, Navneord, Nederlandsk (sprog), Nominativ, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, O, P, Participium, Plattysk, Q, R, Reformationen, Runealfabet, S, Samiske sprog, Stedord, Stockholm, Svensk (sprog), Sverige, T, Tillægsord, Tysk (sprog), U, Urnordisk (sprog), V, Vestnordiske sprog, Vokal (sprog), W, X, Y, Z. Expand indeks (40 mere) »
A
Bogstav A A a er det første bogstav i det latinske alfabet samt det danske alfabet.
A og Norsk (sprog) · A og Svensk (sprog) ·
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Akkusativ og Norsk (sprog) · Akkusativ og Svensk (sprog) ·
B
B i det latinske alfabetet B, b er det andet bogstav i det latinske alfabetet.
B og Norsk (sprog) · B og Svensk (sprog) ·
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Bindeord (konjunktion) og Norsk (sprog) · Bindeord (konjunktion) og Svensk (sprog) ·
Biord
Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.
Biord og Norsk (sprog) · Biord og Svensk (sprog) ·
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Bogtryk og Norsk (sprog) · Bogtryk og Svensk (sprog) ·
C
C C er det tredje bogstav i det danske og latinske alfabet.
C og Norsk (sprog) · C og Svensk (sprog) ·
D
D i det latinske alfabet D er det 4.
D og Norsk (sprog) · D og Svensk (sprog) ·
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Danmark-Norge og Norsk (sprog) · Danmark-Norge og Svensk (sprog) ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Norsk (sprog) · Dansk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Dativ og Norsk (sprog) · Dativ og Svensk (sprog) ·
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Det latinske alfabet og Norsk (sprog) · Det latinske alfabet og Svensk (sprog) ·
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Diakritiske tegn og Norsk (sprog) · Diakritiske tegn og Svensk (sprog) ·
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Dialekt og Norsk (sprog) · Dialekt og Svensk (sprog) ·
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
Diftong og Norsk (sprog) · Diftong og Svensk (sprog) ·
E
E E, e er det femte bogstav i det latinske alfabet.
E og Norsk (sprog) · E og Svensk (sprog) ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Engelsk (sprog) og Norsk (sprog) · Engelsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
F
right F, f er det sjette bogstav i det latinske alfabet.
F og Norsk (sprog) · F og Svensk (sprog) ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøsk (sprog) og Norsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Finsk (sprog)
Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.
Finsk (sprog) og Norsk (sprog) · Finsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Fonologi
Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.
Fonologi og Norsk (sprog) · Fonologi og Svensk (sprog) ·
Forholdsord
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.
Forholdsord og Norsk (sprog) · Forholdsord og Svensk (sprog) ·
G
Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.
G og Norsk (sprog) · G og Svensk (sprog) ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Norsk (sprog) · Germanske sprog og Svensk (sprog) ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Grammatisk køn og Norsk (sprog) · Grammatisk køn og Svensk (sprog) ·
H
H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.
H og Norsk (sprog) · H og Svensk (sprog) ·
I
right I, i er det niende bogstav i det latinske alfabet.
I og Norsk (sprog) · I og Svensk (sprog) ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperativ og Norsk (sprog) · Imperativ og Svensk (sprog) ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indikativ og Norsk (sprog) · Indikativ og Svensk (sprog) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Norsk (sprog) · Indoeuropæiske sprog og Svensk (sprog) ·
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Islandsk (sprog) og Norsk (sprog) · Islandsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
J
right J, j er det tiende bogstav i det latinske alfabet.
J og Norsk (sprog) · J og Svensk (sprog) ·
K
right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.
K og Norsk (sprog) · K og Svensk (sprog) ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Kasus og Norsk (sprog) · Kasus og Svensk (sprog) ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Konjunktiv og Norsk (sprog) · Konjunktiv og Svensk (sprog) ·
L
L L l er det 12.
L og Norsk (sprog) · L og Svensk (sprog) ·
M
right M, m er det 13.
M og Norsk (sprog) · M og Svensk (sprog) ·
N
right N, n er det 14.
N og Norsk (sprog) · N og Svensk (sprog) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Navneord og Norsk (sprog) · Navneord og Svensk (sprog) ·
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Nederlandsk (sprog) og Norsk (sprog) · Nederlandsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Nominativ og Norsk (sprog) · Nominativ og Svensk (sprog) ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Nordiske sprog og Norsk (sprog) · Nordiske sprog og Svensk (sprog) ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Norsk (sprog) · Norge og Svensk (sprog) ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norrønt og Norsk (sprog) · Norrønt og Svensk (sprog) ·
O
O O er den femtende bogstav i det latinske alfabet.
Norsk (sprog) og O · O og Svensk (sprog) ·
P
right P er det sekstende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Norsk (sprog) og P · P og Svensk (sprog) ·
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Norsk (sprog) og Participium · Participium og Svensk (sprog) ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Norsk (sprog) og Plattysk · Plattysk og Svensk (sprog) ·
Q
Q Q, q er det syttende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Norsk (sprog) og Q · Q og Svensk (sprog) ·
R
R er den attende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Norsk (sprog) og R · R og Svensk (sprog) ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Norsk (sprog) og Reformationen · Reformationen og Svensk (sprog) ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Norsk (sprog) og Runealfabet · Runealfabet og Svensk (sprog) ·
S
S S, s er det 19.
Norsk (sprog) og S · S og Svensk (sprog) ·
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Norsk (sprog) og Samiske sprog · Samiske sprog og Svensk (sprog) ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Norsk (sprog) og Stedord · Stedord og Svensk (sprog) ·
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Norsk (sprog) og Stockholm · Stockholm og Svensk (sprog) ·
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Norsk (sprog) og Svensk (sprog) · Svensk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Norsk (sprog) og Sverige · Svensk (sprog) og Sverige ·
T
T T, t er det 20.
Norsk (sprog) og T · Svensk (sprog) og T ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Norsk (sprog) og Tillægsord · Svensk (sprog) og Tillægsord ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Norsk (sprog) og Tysk (sprog) · Svensk (sprog) og Tysk (sprog) ·
U
U U, u er det 21.
Norsk (sprog) og U · Svensk (sprog) og U ·
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Norsk (sprog) og Urnordisk (sprog) · Svensk (sprog) og Urnordisk (sprog) ·
V
V V, v er det 22.
Norsk (sprog) og V · Svensk (sprog) og V ·
Vestnordiske sprog
Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.
Norsk (sprog) og Vestnordiske sprog · Svensk (sprog) og Vestnordiske sprog ·
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Norsk (sprog) og Vokal (sprog) · Svensk (sprog) og Vokal (sprog) ·
W
W W, w, dobbelt-v er det 23.
Norsk (sprog) og W · Svensk (sprog) og W ·
X
X, x er det 24.
Norsk (sprog) og X · Svensk (sprog) og X ·
Y
Y Y, y er det 25.
Norsk (sprog) og Y · Svensk (sprog) og Y ·
Z
Bogstavet Z Z, z er det 26.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
- Hvad de har til fælles Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
- Ligheder mellem Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
Sammenligning mellem Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
Norsk (sprog) har 178 relationer, mens Svensk (sprog) har 175. Da de har til fælles 70, den Jaccard indekset er 19.83% = 70 / (178 + 175).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Norsk (sprog) og Svensk (sprog). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: