Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Germansk religion og Odin
Germansk religion og Odin har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Angelsaksisk religion, Arianisme, Aser, Ældre Edda, Balder, Blot, Brakteat, Den vilde jagt, Fenrisulven, Folkevandringstiden, Frej, Freja, Frigg, Germania (Tacitus), Germansk jernalder, Gotere, Hilda Ellis Davidson, Jernalder, Keltisk religion, Menneskeofring, Merkur (gud), Nordisk mytologi, Nordisk religion, Od, Ofring, Oldhøjtysk, Romersk mytologi, Runealfabet, Saga, ..., Sejd, Tacitus, Thor, Tyr (gud), Ugedage, Urgermansk, Vaner, Yngre Edda, Yngre stenalder. Expand indeks (9 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Germansk religion · Adam af Bremen og Odin ·
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Angelsaksisk religion og Germansk religion · Angelsaksisk religion og Odin ·
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arianisme og Germansk religion · Arianisme og Odin ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germansk religion · Aser og Odin ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germansk religion · Ældre Edda og Odin ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Germansk religion · Balder og Odin ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Germansk religion · Blot og Odin ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Germansk religion · Brakteat og Odin ·
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Den vilde jagt og Germansk religion · Den vilde jagt og Odin ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germansk religion · Fenrisulven og Odin ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Germansk religion · Folkevandringstiden og Odin ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germansk religion · Frej og Odin ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Germansk religion · Freja og Odin ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Germansk religion · Frigg og Odin ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germansk religion · Germania (Tacitus) og Odin ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Germansk religion · Germansk jernalder og Odin ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Germansk religion og Gotere · Gotere og Odin ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Germansk religion og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Odin ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Germansk religion og Jernalder · Jernalder og Odin ·
Keltisk religion
Keltisk religion betegner de religiøse forestillinger og rituelle handlinger blandt de keltiske folkeslag i før-kristen tid; i forskellige perioder omfattede det stammer der boede i Irland, Storbritannien, Keltiberien, Gallien, Donaudalen og Galatien (nu i Tyrkiet).
Germansk religion og Keltisk religion · Keltisk religion og Odin ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Germansk religion og Menneskeofring · Menneskeofring og Odin ·
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Germansk religion og Merkur (gud) · Merkur (gud) og Odin ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Germansk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germansk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin ·
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Germansk religion og Od · Od og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Germansk religion og Ofring · Odin og Ofring ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Germansk religion og Oldhøjtysk · Odin og Oldhøjtysk ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Germansk religion og Romersk mytologi · Odin og Romersk mytologi ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Germansk religion og Runealfabet · Odin og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Germansk religion og Saga · Odin og Saga ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Germansk religion og Sejd · Odin og Sejd ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germansk religion og Tacitus · Odin og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Germansk religion og Thor · Odin og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Germansk religion og Tyr (gud) · Odin og Tyr (gud) ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Germansk religion og Ugedage · Odin og Ugedage ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Germansk religion og Urgermansk · Odin og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germansk religion og Vaner · Odin og Vaner ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Germansk religion og Yngre Edda · Odin og Yngre Edda ·
Yngre stenalder
Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.
Germansk religion og Yngre stenalder · Odin og Yngre stenalder ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germansk religion og Odin
- Hvad de har til fælles Germansk religion og Odin
- Ligheder mellem Germansk religion og Odin
Sammenligning mellem Germansk religion og Odin
Germansk religion har 160 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 12.11% = 39 / (160 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germansk religion og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
