Ligheder mellem Odin og Ritualer i nordisk religion
Odin og Ritualer i nordisk religion har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Arg, Asgård, Blot, Brakteat, Frej, Freja, Germansk jernalder, Hamskifte, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jul, Kristendommens indførelse i Norden, Lejre, Margaret Clunies Ross, Menneskeofring, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Ofring, Runealfabet, Saga, Sejd, Shamanisme, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Thor, Træl, ..., Valhal, Vaner, Vølve. Expand indeks (3 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Odin · Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion ·
Arg
Arg er et dansk ord af norønsk oprindelse, betydende indædt og stædig fortaler for en sag typisk som modstander.
Arg og Odin · Arg og Ritualer i nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Odin · Asgård og Ritualer i nordisk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Odin · Blot og Ritualer i nordisk religion ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Odin · Brakteat og Ritualer i nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Odin · Frej og Ritualer i nordisk religion ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Odin · Freja og Ritualer i nordisk religion ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Odin · Germansk jernalder og Ritualer i nordisk religion ·
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Hamskifte og Odin · Hamskifte og Ritualer i nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Odin · Hilda Ellis Davidson og Ritualer i nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Odin · Jætte og Ritualer i nordisk religion ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Jul og Odin · Jul og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Odin · Kristendommens indførelse i Norden og Ritualer i nordisk religion ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Lejre og Odin · Lejre og Ritualer i nordisk religion ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Odin · Margaret Clunies Ross og Ritualer i nordisk religion ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Menneskeofring og Odin · Menneskeofring og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk folklore og Odin · Nordisk folklore og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk kosmologi og Odin · Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Odin · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk religion og Odin · Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Odin og Ofring · Ofring og Ritualer i nordisk religion ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Odin og Runealfabet · Ritualer i nordisk religion og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Odin og Saga · Ritualer i nordisk religion og Saga ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Odin og Sejd · Ritualer i nordisk religion og Sejd ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Odin og Shamanisme · Ritualer i nordisk religion og Shamanisme ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Odin og Snorri Sturluson · Ritualer i nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Odin og Stednavn · Ritualer i nordisk religion og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Odin og Tacitus · Ritualer i nordisk religion og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Odin og Thor · Ritualer i nordisk religion og Thor ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Odin og Træl · Ritualer i nordisk religion og Træl ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Odin og Valhal · Ritualer i nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Odin og Vaner · Ritualer i nordisk religion og Vaner ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Odin og Ritualer i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Odin og Ritualer i nordisk religion
- Ligheder mellem Odin og Ritualer i nordisk religion
Sammenligning mellem Odin og Ritualer i nordisk religion
Odin har 162 relationer, mens Ritualer i nordisk religion har 135. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 11.11% = 33 / (162 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Odin og Ritualer i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: