Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen

Om personkulten og dens konsekvenser vs. Sovjetunionen

Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund. Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Østblokken

Østblokken #f5a971 Kommunistiske stater i Europa før Tito-Stalin-konflikten i 1948. Østblokken var under Den kolde krig den almene betegnelse for landene, der var allierede med Sovjetunionen.

Østblokken og Om personkulten og dens konsekvenser · Østblokken og Sovjetunionen · Se mere »

Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti

Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti er en liste over generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti fra 1922 til 1991.

Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti og Om personkulten og dens konsekvenser · Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti og Sovjetunionen · Se mere »

Georgiere

Georgiere, eller kartvelere (ქართველები) er et folkeslag, der bl.a. har det tilfælles, at de taler det kartveliske sprog georgisk.

Georgiere og Om personkulten og dens konsekvenser · Georgiere og Sovjetunionen · Se mere »

Georgij Malenkov

Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.

Georgij Malenkov og Om personkulten og dens konsekvenser · Georgij Malenkov og Sovjetunionen · Se mere »

Georgiske SSR

Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.

Georgiske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser · Georgiske SSR og Sovjetunionen · Se mere »

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Glasnost og Om personkulten og dens konsekvenser · Glasnost og Sovjetunionen · Se mere »

Josef Stalin

Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.

Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Josef Stalin og Sovjetunionen · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Kina og Om personkulten og dens konsekvenser · Kina og Sovjetunionen · Se mere »

Mao Zedong

Mao Zedong (26. december 1893 – 9. september 1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, der blev kendt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, som han ledede som formand for Kinas kommunistiske parti fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976.

Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser · Mao Zedong og Sovjetunionen · Se mere »

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.

Mikhail Gorbatjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Mikhail Gorbatjov og Sovjetunionen · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Nikita Khrusjtjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Nikita Khrusjtjov og Sovjetunionen · Se mere »

Opstanden i Ungarn

Det ungarske flag, hvor de kommunistiske symboler er skåret væk, et symbol på opstanden. Opstanden i Ungarn var en ungarsk opstand rettet mod de sovjetiske besættelsesstyrker i Ungarn.

Om personkulten og dens konsekvenser og Opstanden i Ungarn · Opstanden i Ungarn og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionens kommunistiske parti

Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.

Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionens kommunistiske parti · Sovjetunionen og Sovjetunionens kommunistiske parti · Se mere »