Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Opdrift (dynamisk) og Vinge

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Opdrift (dynamisk) og Vinge

Opdrift (dynamisk) vs. Vinge

Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand). På grund af den hydrodynamiske opdrift kan man bevæge sig på vandet med vandski, hydrofoilbåde o.lign. ved at løfte sig i vandet og opnå forøget hastighed. Aerodynamisk opdrift muliggør flyvning efter princippet "større-middelmassefylde-end-luften" med aerodyner – luftfartøjer – som fly, svævefly, helikoptere og fugle, sommerfugle, insekter m.fl. Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.

Ligheder mellem Opdrift (dynamisk) og Vinge

Opdrift (dynamisk) og Vinge har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Bernoullis princip, Flyvemaskine, Fugle, Helikopter, Indfaldsvinkel (fly), Insekter, Luftfartøj, Massefylde, Sommerfugle, Svævefly.

Bernoullis princip

Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli: Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse ifølge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne hvis den er i bevægelse end hvis den står stille.

Bernoullis princip og Opdrift (dynamisk) · Bernoullis princip og Vinge · Se mere »

Flyvemaskine

En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).

Flyvemaskine og Opdrift (dynamisk) · Flyvemaskine og Vinge · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Fugle og Opdrift (dynamisk) · Fugle og Vinge · Se mere »

Helikopter

Bell 206, benyttet af Los Angeles' politi En dansk Sikorsky S-61. Helikopter 1922 En helikopter (helico, præfixet spiral-, og pteron, en vinge) er et luftfartøj, der under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.

Helikopter og Opdrift (dynamisk) · Helikopter og Vinge · Se mere »

Indfaldsvinkel (fly)

I dette diagram illustrer de sorte linjer luftstrømmen. Vingen er vist i sin rette position. Vinklen α er i en korrekt indfaldsvinkel, da luftstrømmen på oversiden er en laminar strømning. Indfaldsvinklen (angle of attack) for en vinge er vinklen mellem vingens såkaldte kordelinje (længste rette linje fra for- til bagkant af vingeprofilet), og bevægelsesretningen for den luftstrøm der passerer forbi vingen.

Indfaldsvinkel (fly) og Opdrift (dynamisk) · Indfaldsvinkel (fly) og Vinge · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Insekter og Opdrift (dynamisk) · Insekter og Vinge · Se mere »

Luftfartøj

Fairey Swordfish II Et luftfartøj er en indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.

Luftfartøj og Opdrift (dynamisk) · Luftfartøj og Vinge · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Massefylde og Opdrift (dynamisk) · Massefylde og Vinge · Se mere »

Sommerfugle

Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel.

Opdrift (dynamisk) og Sommerfugle · Sommerfugle og Vinge · Se mere »

Svævefly

Et svævefly Et svævefly har ingen motor og er derfor et fly, der hele tiden ved svæveflyvning bevæger sig frem ved at omsætte højde til fremdrift.

Opdrift (dynamisk) og Svævefly · Svævefly og Vinge · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Opdrift (dynamisk) og Vinge

Opdrift (dynamisk) har 21 relationer, mens Vinge har 61. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 12.20% = 10 / (21 + 61).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Opdrift (dynamisk) og Vinge. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: