Oplysningstiden og Videnskab

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Oplysningstiden og Videnskab

Oplysningstiden vs. Videnskab

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca. Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Den naturvidenskabelige revolution og Oplysningstiden · Den naturvidenskabelige revolution og Videnskab · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Oplysningstiden · Erkendelsesteori og Videnskab · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Oplysningstiden · Filosofi og Videnskab · Se mere »

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Konsensus og Oplysningstiden · Konsensus og Videnskab · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Naturvidenskab og Oplysningstiden · Naturvidenskab og Videnskab · Se mere »

Viden

Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.

Oplysningstiden og Viden · Viden og Videnskab · Se mere »

Videnskabelig metode

Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.

Oplysningstiden og Videnskabelig metode · Videnskab og Videnskabelig metode · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Oplysningstiden · 17. århundrede og Videnskab · Se mere »