Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Oswald Spengler vs. Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Oswald Arnold Gottfried Spengler (født 29. maj 1880, død 8. maj 1936) var en tysk historiefilosof og kulturhistoriker. Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.

Ligheder mellem Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale har 10 ting til fælles (i Unionpedia): England, Faust, Friedrich Nietzsche, Germanske folkeslag, Karl Marx, Kultur, Oplysningstiden, Romerriget, Socialisme, Tyskland.

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

England og Oswald Spengler · England og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Faust

Titelbladet til Goethes ''Faust'' i en udgave fra 1940'erne. Faust er hovedpersonen i en populær fortælling der har været anvendt som grundlag i mange forskellige værker.

Faust og Oswald Spengler · Faust og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Friedrich Nietzsche og Oswald Spengler · Friedrich Nietzsche og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Germanske folkeslag og Oswald Spengler · Germanske folkeslag og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Karl Marx og Oswald Spengler · Karl Marx og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Kultur

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.

Kultur og Oswald Spengler · Kultur og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Oplysningstiden og Oswald Spengler · Oplysningstiden og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Oswald Spengler og Romerriget · Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale og Romerriget · Se mere »

Socialisme

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.

Oswald Spengler og Socialisme · Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale og Socialisme · Se mere »

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Oswald Spengler og Tyskland · Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale og Tyskland · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Oswald Spengler har 44 relationer, mens Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale har 115. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 6.29% = 10 / (44 + 115).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Oswald Spengler og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »