Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Paionien og Thrakere

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Paionien og Thrakere

Paionien vs. Thrakere

Paioniens stammer med naboområder. Paionien (gr: Παιονία, lat: Paeonia) var i antikken paionernes land og kongerige. Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Ligheder mellem Paionien og Thrakere

Paionien og Thrakere har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Alexander den Store, Anatolien, Antikken, Balkanhalvøen, Bulgarien, Dareios 1., Dionysos, Donau, Filip 2. af Makedonien, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Guld, Herodot, Iliaden, Illyrere, Keltere, Latin, Romerriget, Rumænien, Skyter, Sortehavet, Sprogvidenskab, Thrakien, Troja, Ukraine.

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Alexander den Store og Paionien · Alexander den Store og Thrakere · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Paionien · Anatolien og Thrakere · Se mere »

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Antikken og Paionien · Antikken og Thrakere · Se mere »

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Balkanhalvøen og Paionien · Balkanhalvøen og Thrakere · Se mere »

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Bulgarien og Paionien · Bulgarien og Thrakere · Se mere »

Dareios 1.

Dareios 1. (oldpersisk: 15px20px20px20px20px20px20px Dareios den Store 550 f.Kr. – 486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge.

Dareios 1. og Paionien · Dareios 1. og Thrakere · Se mere »

Dionysos

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis. Statue af Dionysos. Dionysos - hos romerne kaldt Bacchus - var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi.

Dionysos og Paionien · Dionysos og Thrakere · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Donau og Paionien · Donau og Thrakere · Se mere »

Filip 2. af Makedonien

Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.

Filip 2. af Makedonien og Paionien · Filip 2. af Makedonien og Thrakere · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Græsk (sprog) og Paionien · Græsk (sprog) og Thrakere · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Græsk mytologi og Paionien · Græsk mytologi og Thrakere · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Guld og Paionien · Guld og Thrakere · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Herodot og Paionien · Herodot og Thrakere · Se mere »

Iliaden

Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.

Iliaden og Paionien · Iliaden og Thrakere · Se mere »

Illyrere

Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.

Illyrere og Paionien · Illyrere og Thrakere · Se mere »

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Keltere og Paionien · Keltere og Thrakere · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Latin og Paionien · Latin og Thrakere · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Paionien og Romerriget · Romerriget og Thrakere · Se mere »

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Paionien og Rumænien · Rumænien og Thrakere · Se mere »

Skyter

Skytiske krigere afbilledet på et bæger fundet i en Kurgan begravelse ved Kerch på krimhalvøen Skytherne (skyterne) var et arisk nomadisk folk, der i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.

Paionien og Skyter · Skyter og Thrakere · Se mere »

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Paionien og Sortehavet · Sortehavet og Thrakere · Se mere »

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Paionien og Sprogvidenskab · Sprogvidenskab og Thrakere · Se mere »

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Paionien og Thrakien · Thrakere og Thrakien · Se mere »

Troja

Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.

Paionien og Troja · Thrakere og Troja · Se mere »

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Paionien og Ukraine · Thrakere og Ukraine · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Paionien og Thrakere

Paionien har 61 relationer, mens Thrakere har 105. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 15.06% = 25 / (61 + 105).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Paionien og Thrakere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: