Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Periodiske system og Radiokemi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Periodiske system og Radiokemi

Periodiske system vs. Radiokemi

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side. Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).

Ligheder mellem Periodiske system og Radiokemi

Periodiske system og Radiokemi har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Actinid, Atomkerne, Atomnummer, Brint, Elektron, Elektronskal, Isotop, Kemisk reaktion, Neutron, Proton, Radioaktivitet, Radionuklid, Selen, Tellur.

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Actinid og Periodiske system · Actinid og Radiokemi · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Periodiske system · Atomkerne og Radiokemi · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Atomnummer og Periodiske system · Atomnummer og Radiokemi · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Periodiske system · Brint og Radiokemi · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Periodiske system · Elektron og Radiokemi · Se mere »

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Elektronskal og Periodiske system · Elektronskal og Radiokemi · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Isotop og Periodiske system · Isotop og Radiokemi · Se mere »

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Kemisk reaktion og Periodiske system · Kemisk reaktion og Radiokemi · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Neutron og Periodiske system · Neutron og Radiokemi · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Periodiske system og Proton · Proton og Radiokemi · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Periodiske system og Radioaktivitet · Radioaktivitet og Radiokemi · Se mere »

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Periodiske system og Radionuklid · Radiokemi og Radionuklid · Se mere »

Selen

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Periodiske system og Selen · Radiokemi og Selen · Se mere »

Tellur

Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.

Periodiske system og Tellur · Radiokemi og Tellur · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Periodiske system og Radiokemi

Periodiske system har 121 relationer, mens Radiokemi har 63. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 7.61% = 14 / (121 + 63).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Periodiske system og Radiokemi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: