Ligheder mellem Pilebladet pære og Pontisk eg
Pilebladet pære og Pontisk eg har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Dækfrøede planter, Gren (plantedel), Høstfarve, Kaukasus, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Pilebladet pære · Bark (plantedel) og Pontisk eg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Pilebladet pære · Blad (plantedel) og Pontisk eg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Pilebladet pære · Blomst og Pontisk eg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Pilebladet pære · Dækfrøede planter og Pontisk eg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Pilebladet pære · Gren (plantedel) og Pontisk eg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Pilebladet pære · Høstfarve og Pontisk eg ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kaukasus og Pilebladet pære · Kaukasus og Pontisk eg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Pilebladet pære · Knop (plantedel) og Pontisk eg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Pilebladet pære · Løvfældende og Pontisk eg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Pilebladet pære og Planter · Planter og Pontisk eg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Pilebladet pære og Rod (plantedel) · Pontisk eg og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Pilebladet pære og Tokimbladede · Pontisk eg og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Pilebladet pære og Pontisk eg
- Hvad de har til fælles Pilebladet pære og Pontisk eg
- Ligheder mellem Pilebladet pære og Pontisk eg
Sammenligning mellem Pilebladet pære og Pontisk eg
Pilebladet pære har 47 relationer, mens Pontisk eg har 43. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 13.33% = 12 / (47 + 43).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Pilebladet pære og Pontisk eg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: