Hurtigere adgang end browser!
78 relationer: Absorption, Absorptionslinje, Andromedagalaksen, Asymptotisk kæmpegren, Atom, Bølgelængde, Big Bang, Brint, Calcium, Carbon, Charged Coupled Device, Charles Messier, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, Elektron, Emissionsspektrum, Energiniveau, Exciteret tilstand, Foton, Galakse, Gaskæmpe, Gravitation, Helium, Henry Norris Russell, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hubble-rumteleskopet, Hvid dværg, Ilt, Infrarød stråling, Interstellart medium, Ion, Jordens atmosfære, Katteøjetågen, Kelvin, Kemi, Kernefusion, Kikkert, Kontinuum, Kosmisk afstandsstige, Kvælstof, Latin, Lysår, Magnetfelt, Massefylde, Mælkevejen, Messiers katalog, Metallicitet (astrofysik), Metastabilitet, Meter, Opacitet, ..., Opløsning (billede), Optisk prisme, Parallakse, Planet, Plasma, Ræven, Rød kæmpe, Rumobservatorium, Solen, Solsystemet, Spektroskop, Stjerne, Stjernebillede, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stjernetåge, Stjernevind, Stråling, Supernova, Supernovarest, Temperatur, Torus, Ultraviolet lys, Universet, Uranus (planet), Vinkelhastighed, William Herschel, William Huggins. Expand indeks (28 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Ny!!: Planetarisk tåge og Absorption · Se mere »
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Ny!!: Planetarisk tåge og Absorptionslinje · Se mere »
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Ny!!: Planetarisk tåge og Andromedagalaksen · Se mere »
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Ny!!: Planetarisk tåge og Asymptotisk kæmpegren · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Planetarisk tåge og Atom · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Planetarisk tåge og Bølgelængde · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Planetarisk tåge og Big Bang · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Planetarisk tåge og Brint · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Planetarisk tåge og Calcium · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Planetarisk tåge og Carbon · Se mere »
Charged Coupled Device
En Charged Coupled Device (dansk: Ladningskoblet enhed) i daglig tale kaldet en CCD, er en elektronisk komponent der benyttes til at optage billeder digitalt.
Ny!!: Planetarisk tåge og Charged Coupled Device · Se mere »
Charles Messier
Charles Messier (født 26. juni 1730, død 12. april 1817) var en fransk astronom og kometjæger.
Ny!!: Planetarisk tåge og Charles Messier · Se mere »
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Ny!!: Planetarisk tåge og Dobbeltstjerne · Se mere »
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Ny!!: Planetarisk tåge og Dopplereffekt · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Planetarisk tåge og Elektron · Se mere »
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Ny!!: Planetarisk tåge og Emissionsspektrum · Se mere »
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Ny!!: Planetarisk tåge og Energiniveau · Se mere »
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Ny!!: Planetarisk tåge og Exciteret tilstand · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Planetarisk tåge og Foton · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Planetarisk tåge og Galakse · Se mere »
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Ny!!: Planetarisk tåge og Gaskæmpe · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Planetarisk tåge og Gravitation · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Planetarisk tåge og Helium · Se mere »
Henry Norris Russell
Henry Norris Russell (25. oktober 1877 – 18. februar 1957) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Planetarisk tåge og Henry Norris Russell · Se mere »
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Ny!!: Planetarisk tåge og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Planetarisk tåge og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Planetarisk tåge og Hvid dværg · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Planetarisk tåge og Ilt · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Planetarisk tåge og Infrarød stråling · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Planetarisk tåge og Interstellart medium · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Planetarisk tåge og Ion · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Planetarisk tåge og Jordens atmosfære · Se mere »
Katteøjetågen
Katteøjetågen, billede sammensat af flereoptiske billeder. Katteøjetågen eller NGC 6543 er en planetarisk tåge i den nordlige konstellation af Dragen, opdaget af William Herschel 15. februar 1786.
Ny!!: Planetarisk tåge og Katteøjetågen · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Planetarisk tåge og Kelvin · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Planetarisk tåge og Kemi · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Planetarisk tåge og Kernefusion · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Planetarisk tåge og Kikkert · Se mere »
Kontinuum
Kontinuum har flere betydninger.
Ny!!: Planetarisk tåge og Kontinuum · Se mere »
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Ny!!: Planetarisk tåge og Kosmisk afstandsstige · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Planetarisk tåge og Kvælstof · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Planetarisk tåge og Latin · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Planetarisk tåge og Lysår · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Planetarisk tåge og Magnetfelt · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Planetarisk tåge og Massefylde · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Planetarisk tåge og Mælkevejen · Se mere »
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Ny!!: Planetarisk tåge og Messiers katalog · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Planetarisk tåge og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Metastabilitet
En tilstand er '''metastabil''' (1) hvis den er mindre stabil end systemets mest stabile tilstand (3). Metastabil er en betegnelse for et system, som befinder sig i en tilstand, som kan henfalde til en anden tilstand med lavere energiniveau.
Ny!!: Planetarisk tåge og Metastabilitet · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Planetarisk tåge og Meter · Se mere »
Opacitet
Opacitet er et begreb og en fysisk størrelse indenfor optikken, som anvendes til at måle transparens, dvs.
Ny!!: Planetarisk tåge og Opacitet · Se mere »
Opløsning (billede)
Wikipedias logo i forskellige opløsninger Med billedopløsning betegner man almindeligvis antallet af pixels – billedpunkter pr.
Ny!!: Planetarisk tåge og Opløsning (billede) · Se mere »
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Ny!!: Planetarisk tåge og Optisk prisme · Se mere »
Parallakse
Parallakse (af gr. parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte') er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler.
Ny!!: Planetarisk tåge og Parallakse · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Planetarisk tåge og Planet · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Planetarisk tåge og Plasma · Se mere »
Ræven
Ræven (Vulpecula) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Ny!!: Planetarisk tåge og Ræven · Se mere »
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Ny!!: Planetarisk tåge og Rød kæmpe · Se mere »
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Ny!!: Planetarisk tåge og Rumobservatorium · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Planetarisk tåge og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Planetarisk tåge og Solsystemet · Se mere »
Spektroskop
Simpelt hjemmelavet spektroskop lavet af en spalte og et prisme. Et spektroskop er et optisk instrument, hvor menneskeøjne benyttes til at se det resulterende spektrum.
Ny!!: Planetarisk tåge og Spektroskop · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjerne · Se mere »
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjernebillede · Se mere »
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjernenukleosyntese · Se mere »
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjernetåge · Se mere »
Stjernevind
En stjernevind er som navnet antyder en blæst af partikler, fra en stjerne.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stjernevind · Se mere »
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Ny!!: Planetarisk tåge og Stråling · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Planetarisk tåge og Supernova · Se mere »
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Ny!!: Planetarisk tåge og Supernovarest · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Planetarisk tåge og Temperatur · Se mere »
Torus
En torus. En torus (flertal: torusser eller tori) er en rumgeometrisk form, der ligner et bildæk eller en donut.
Ny!!: Planetarisk tåge og Torus · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Planetarisk tåge og Ultraviolet lys · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Planetarisk tåge og Universet · Se mere »
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Ny!!: Planetarisk tåge og Uranus (planet) · Se mere »
Vinkelhastighed
Vinkelhastighed illustreret. Figuren roterer halvanden gang på 5,4 sekunder. Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.
Ny!!: Planetarisk tåge og Vinkelhastighed · Se mere »
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Ny!!: Planetarisk tåge og William Herschel · Se mere »
William Huggins
William Huggins (født 7. februar 1824 i London, død 12. maj 1910 sammesteds) var en engelsk astronom.
Ny!!: Planetarisk tåge og William Huggins · Se mere »
