Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Planteøkologi og Plantesamfund

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Planteøkologi og Plantesamfund

Planteøkologi vs. Plantesamfund

Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi. Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Ligheder mellem Planteøkologi og Plantesamfund

Planteøkologi og Plantesamfund har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Dominans (økologi), Geologi, Jord, Klima, Konkurrence, Naturlig selektion, Niche (økologi), Planteæder, Plantesociologi, Plantesygdomme, Population, Regnskov, Rovdyr (orden), Ruderat, Snylter, Succession (økologi), Udryddelse, Vand.

Dominans (økologi)

I økologisk sammenhæng er der tale om dominans, når en eller nogle få arter sætter vilkårene på en biotop.

Dominans (økologi) og Planteøkologi · Dominans (økologi) og Plantesamfund · Se mere »

Geologi

p.

Geologi og Planteøkologi · Geologi og Plantesamfund · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Planteøkologi · Jord og Plantesamfund · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Klima og Planteøkologi · Klima og Plantesamfund · Se mere »

Konkurrence

Konkurrence optræder også indenfor dyreverdenen. Ordet konkurrence kommer af latin concurrere.

Konkurrence og Planteøkologi · Konkurrence og Plantesamfund · Se mere »

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn. 2. Mus med lys pels jages af begge typer af ugler, hvilket forårsager et fald i populationen af mus med lys pels. Som et resultat vokser populationen af ugler. Da ugler med normalt syn allerede udgjorde flertallet, udgør de også flertallet af den voksende bestand. 3. Som følge af de mørke mus succes med at skjule sig fra uglerne, overlever de mørke mus og kommer til at udgøre majoriteten af musebestanden. Da populationen af lyse mus er kraftigt reduceret, er ugler med normalt (begrænset) syn vanskeligt ved at jage mus. Ugler med meget godt syn kan jage mørke mus, og disse ugler overlever og reproducerer. 4. Mørke mus har en bedre chance for overlevelse end lyse mus. De videregiver deres gener, og mus med mørk pels blever det normale. På samme måde kan ugler med godt syn videregive deres gener, og ugler med godt syn bliver det normale. Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse er resultatet af, at nogle organismer med bestemte fænotyper (fremtoningspræg, egenskaber) opnår større genetisk repræsentation i efterfølgende generationer sammenlignet med andre fænotyper.

Naturlig selektion og Planteøkologi · Naturlig selektion og Plantesamfund · Se mere »

Niche (økologi)

lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.

Niche (økologi) og Planteøkologi · Niche (økologi) og Plantesamfund · Se mere »

Planteæder

Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.

Planteæder og Planteøkologi · Planteæder og Plantesamfund · Se mere »

Plantesociologi

Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.

Planteøkologi og Plantesociologi · Plantesamfund og Plantesociologi · Se mere »

Plantesygdomme

Meldug på et blad af Spids-Løn er et godt eksempel på en plantesygdom. Plantesygdomme er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter.

Planteøkologi og Plantesygdomme · Plantesamfund og Plantesygdomme · Se mere »

Population

Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.

Planteøkologi og Population · Plantesamfund og Population · Se mere »

Regnskov

Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.

Planteøkologi og Regnskov · Plantesamfund og Regnskov · Se mere »

Rovdyr (orden)

Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.

Planteøkologi og Rovdyr (orden) · Plantesamfund og Rovdyr (orden) · Se mere »

Ruderat

Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.

Planteøkologi og Ruderat · Plantesamfund og Ruderat · Se mere »

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Planteøkologi og Snylter · Plantesamfund og Snylter · Se mere »

Succession (økologi)

Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.

Planteøkologi og Succession (økologi) · Plantesamfund og Succession (økologi) · Se mere »

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Planteøkologi og Udryddelse · Plantesamfund og Udryddelse · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Planteøkologi og Vand · Plantesamfund og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Planteøkologi og Plantesamfund

Planteøkologi har 98 relationer, mens Plantesamfund har 66. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 10.98% = 18 / (98 + 66).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Planteøkologi og Plantesamfund. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: