Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Platon og Sokrates

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Platon og Sokrates

Platon vs. Sokrates

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen. Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Ligheder mellem Platon og Sokrates

Platon og Sokrates har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Alkibiades, Aristoteles, Athen, Demokrati, Etik, Filosofi, Friedrich Nietzsche, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Græsk (sprog), Karl Popper, Kritias, Menon, Phaidon, Platonisk kærlighed, Protagoras, Samfundsklasse, Søren Kierkegaard, Sofisme, Sokrates' forsvarstale, Symposion (Platon).

Alkibiades

Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).

Alkibiades og Platon · Alkibiades og Sokrates · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Platon · Aristoteles og Sokrates · Se mere »

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Athen og Platon · Athen og Sokrates · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Platon · Demokrati og Sokrates · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Etik og Platon · Etik og Sokrates · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Platon · Filosofi og Sokrates · Se mere »

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Friedrich Nietzsche og Platon · Friedrich Nietzsche og Sokrates · Se mere »

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Platon · Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Sokrates · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Græsk (sprog) og Platon · Græsk (sprog) og Sokrates · Se mere »

Karl Popper

Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.

Karl Popper og Platon · Karl Popper og Sokrates · Se mere »

Kritias

Kritias (græsk: Κριτίας), født omkring 460 f.Kr.

Kritias og Platon · Kritias og Sokrates · Se mere »

Menon

Omslag til russisk udgave af ''Menon''. Bogen kan læses ved at klikke på billedet. Menon er en sokratisk dialog skrevet af Platon.

Menon og Platon · Menon og Sokrates · Se mere »

Phaidon

Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.

Phaidon og Platon · Phaidon og Sokrates · Se mere »

Platonisk kærlighed

Platon og hans elever. Dante Alighieris kærlighed til hans muse Beatrice Portinari. Kvinden i paradis vil blive ledsager og guide, der tager pladsen til Virgil, indtil den salige vision kun er tilgængelig gennem Marys formidling. Se værket "incipit vita nova" af Cesare Saccaggi, hvor Dante og hans inspirerende muse bliver portrætteret som et hengivent par, selvom dette aldrig skete i virkeligheden. Deres hovedbeklædning og blomster skaber en mystisk atmosfære; den måde, Dante ser på Beatrice, viser tydeligt, at han er forelsket i hende, mens Beatrice er repræsenteret ved at se op, som om han modtager en guddommelig besked. Platonisk kærlighed er åndelig eller usanselig kærlighed.

Platon og Platonisk kærlighed · Platonisk kærlighed og Sokrates · Se mere »

Protagoras

Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.

Platon og Protagoras · Protagoras og Sokrates · Se mere »

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Platon og Samfundsklasse · Samfundsklasse og Sokrates · Se mere »

Søren Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.

Platon og Søren Kierkegaard · Søren Kierkegaard og Sokrates · Se mere »

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Platon og Sofisme · Sofisme og Sokrates · Se mere »

Sokrates' forsvarstale

Sokrates' forsvarstale, også kaldet Apologien (fra græsk: apologia, forsvarstale), er et skrift af den oldgræske filosof Platon, som vedrører retssagen mod og henrettelsen af Sokrates i 399 f.Kr., og særligt, som titlen antyder, dennes tale til eget forsvar.

Platon og Sokrates' forsvarstale · Sokrates og Sokrates' forsvarstale · Se mere »

Symposion (Platon)

Et kalkmaleri fra nordmuren i ''Tomb of the Diver'' (fra Paestum i Italien, ca. 475 f.Kr.): en scene fra et symposion Symposion er en filosofisk dialog skrevet af Platon nogen tid efter 385 f.Kr..

Platon og Symposion (Platon) · Sokrates og Symposion (Platon) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Platon og Sokrates

Platon har 67 relationer, mens Sokrates har 152. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 9.13% = 20 / (67 + 152).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Platon og Sokrates. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: