Porfyr (filosof) og Universalieproblemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Porfyr (filosof) og Universalieproblemet

Porfyr (filosof) vs. Universalieproblemet

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker. Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Accidens

Accidens (af lat. accidere, komme faldende, forefalde – gammelgræsk: συμβεβεκός, symbebekós) er en filosofisk term som betegner egenskaber hos en ting eller sag som ikke er nødvendige for tingens natur eller væsen.

Accidens og Porfyr (filosof) · Accidens og Universalieproblemet · Se mere »

Anicius Manlius Severinus Boëthius

Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.

Anicius Manlius Severinus Boëthius og Porfyr (filosof) · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Universalieproblemet · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Porfyr (filosof) · Aristoteles og Universalieproblemet · Se mere »

Egennavn

Et egennavn, eller proprium, er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til appellativer, der er fælles betegnelse for flere ens ting.

Egennavn og Porfyr (filosof) · Egennavn og Universalieproblemet · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Porfyr (filosof) · Filosofi og Universalieproblemet · Se mere »

Filosofi i middelalderen

Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).

Filosofi i middelalderen og Porfyr (filosof) · Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Græsk (sprog) og Porfyr (filosof) · Græsk (sprog) og Universalieproblemet · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Latin og Porfyr (filosof) · Latin og Universalieproblemet · Se mere »

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Neoplatonisme og Porfyr (filosof) · Neoplatonisme og Universalieproblemet · Se mere »

Nominalisme

Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.

Nominalisme og Porfyr (filosof) · Nominalisme og Universalieproblemet · Se mere »

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Porfyr (filosof) og Skolastik · Skolastik og Universalieproblemet · Se mere »

William af Ockham

William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.

Porfyr (filosof) og William af Ockham · Universalieproblemet og William af Ockham · Se mere »