Postmodernisme og Universalieproblemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Postmodernisme og Universalieproblemet

Postmodernisme vs. Universalieproblemet

Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''Trommen'' i Hørsholm nord for København Postmodernisme er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx postmoderne litteratur) og så en historisk periode, som kaldes postmoderniteten. Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Postmodernisme · Erkendelsesteori og Universalieproblemet · Se mere »

Individ

Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.

Individ og Postmodernisme · Individ og Universalieproblemet · Se mere »

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Logos og Postmodernisme · Logos og Universalieproblemet · Se mere »

Ludwig Wittgenstein

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.

Ludwig Wittgenstein og Postmodernisme · Ludwig Wittgenstein og Universalieproblemet · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Oplysningstiden og Postmodernisme · Oplysningstiden og Universalieproblemet · Se mere »

Sprogfilosofi

Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.

Postmodernisme og Sprogfilosofi · Sprogfilosofi og Universalieproblemet · Se mere »