Præsidentvalget i USA 1864 og USA

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Præsidentvalget i USA 1864 og USA

Præsidentvalget i USA 1864 vs. USA

Præsidentvalget i USA 1864 var det 20. USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Abraham Lincoln

Abraham Lincoln (født 12. februar 1809, død 15. april 1865) var USA's 16.

Abraham Lincoln og Præsidentvalget i USA 1864 · Abraham Lincoln og USA · Se mere »

Amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.

Amerikanske borgerkrig og Præsidentvalget i USA 1864 · Amerikanske borgerkrig og USA · Se mere »

Amerikas Konfødererede Stater

Amerikas Konfødererede Stater (Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere.

Amerikas Konfødererede Stater og Præsidentvalget i USA 1864 · Amerikas Konfødererede Stater og USA · Se mere »

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Demokratiske parti (USA) og Præsidentvalget i USA 1864 · Demokratiske parti (USA) og USA · Se mere »

Illinois

Illinois er en amerikansk delstat.

Illinois og Præsidentvalget i USA 1864 · Illinois og USA · Se mere »

Kongressen (USA)

Kongressens hovedsæde på US Capitol-bygningen Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling.

Kongressen (USA) og Præsidentvalget i USA 1864 · Kongressen (USA) og USA · Se mere »

New Jersey

New Jersey er en delstat i USA.

New Jersey og Præsidentvalget i USA 1864 · New Jersey og USA · Se mere »

Repræsentanternes Hus (USA)

Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen.

Præsidentvalget i USA 1864 og Repræsentanternes Hus (USA) · Repræsentanternes Hus (USA) og USA · Se mere »

Republikanske parti (USA)

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Præsidentvalget i USA 1864 og Republikanske parti (USA) · Republikanske parti (USA) og USA · Se mere »

Rigsret (USA)

En rigsret i USA er en procedure, hvor Repræsentanternes Hus bringer anklager mod enten præsidenten, vicepræsidenten eller en anden føderal embedsmand for forseelse, der påstås at være begået.

Præsidentvalget i USA 1864 og Rigsret (USA) · Rigsret (USA) og USA · Se mere »

Senatet (USA)

Senatet er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, USA's Kongres.

Præsidentvalget i USA 1864 og Senatet (USA) · Senatet (USA) og USA · Se mere »

Unionen

Konføderationen. Ufarvede stater var ikke stater før eller under borgerkrigen. Under den amerikanske borgerkrig blev betegnelsen Unionen brugt om Amerikas Forenede Stater, dvs.

Præsidentvalget i USA 1864 og Unionen · USA og Unionen · Se mere »

USA's præsident

Præsidenten for Amerikas Forenede Stater, på USA's nationalsprog engelsk, The president of the United States of America, ofte forkortet POTUS, et akronym for president of the United States, er såvel statsoverhoved som regeringschef for USA, samt øverstbefalende for USA's forsvar.

Præsidentvalget i USA 1864 og USA's præsident · USA og USA's præsident · Se mere »

Valgmandskollegiet (USA)

Kortskitse der angiver antallet af valgmænd for delstaterne i USA Valgmandskollegiet er de 538 valgmænd, der hvert fjerde år udpeger USA's præsident.

Præsidentvalget i USA 1864 og Valgmandskollegiet (USA) · USA og Valgmandskollegiet (USA) · Se mere »