Radioamatør og Radioantenne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Radioamatør og Radioantenne

Radioamatør vs. Radioantenne

En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl. fx skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på privatradiobåndene eller som licenseret radioamatør. Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun. Gammel amerikansk bygget radioantenne opstillet på øen Roi-Namur. Moderne indkapslet radioantenne, radome, (med stor sikkerhed parabol) opstillet ved Menwith Hill, England. Kuplens formål er at minske korrosionshastigheden og sikkert skærme mod vind, så parabolens form ikke deformeres under stærk vind. En radioantenne (eller bare antenne) er en transducer, som kan sende og modtage radiobølger (elektromagnetiske bølger) beregnet til f.eks.

Frekvensbånd

Et frekvensbånd (typisk forkortet til bånd) er et større frekvensinterval, som kan indeholde en eller flere radiokanaler.

Frekvensbånd og Radioamatør · Frekvensbånd og Radioantenne · Se mere »

Radio

En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Radio og Radioamatør · Radio og Radioantenne · Se mere »

Radiomodtager

En radiomodtager beregnet til FM-radio og AM-radio (mellembølgebåndet). En gammel radiomodtager beregnet til AM-radio via mellembølgebåndet og en del af kortbølgebåndet. En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni og omsætte signalets modulation til en brugbar form.

Radioamatør og Radiomodtager · Radioantenne og Radiomodtager · Se mere »

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét ''skip''. Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler. Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk ''bodenwelle'') har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden. Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad. Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for ''Tropospheric Ducting''.https://web.archive.org/web/20160130001119/http://www.angelfire.com/sc/scannerpost/tropo.html Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..." Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone. transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver. Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.

Radioamatør og Radioudbredelse · Radioantenne og Radioudbredelse · Se mere »