Radiour og Tidssignal

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Radiour og Tidssignal

Radiour vs. Tidssignal

Verdens første radiostyrede armbåndsur, ''Junghans Mega'' Et radiostyret ur eller radiour er et ur, som er synkroniseret af en tidskode udsendt af en radiosender, der er forbundet til en tidsstandard som f.eks. Disse automatiske signalure blev synkroniseret via telegrafi i 1905 før den store anvendelse af radiobølger. Et tidssignal er et synlig, hørbar, mekanisk eller elektronisk signal anvendt som en reference til at bestemme tiden på døgnet.

Atomur

Et atomur er en urtype, som anvender en atombaseret tidsstandard som sin taktgiver.

Atomur og Radiour · Atomur og Tidssignal · Se mere »

DCF77

DCF77-senderen i Mainflingen DCF77's rækkevidde Indmaden i en simpel DCF77-modtager DCF77 er en tidsstandard med en sender, der udsender et simpelt opbygget radiosignal, som indeholder et tidssignal (dato og klokkeslæt) samt nogle logiske informationer som sommertid (DST), varsling af sommertid og skudsekunder.

DCF77 og Radiour · DCF77 og Tidssignal · Se mere »

GPS

Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.

GPS og Radiour · GPS og Tidssignal · Se mere »

LORAN

LORAN-C-Signal En LORAN-C modtager ombord i skib LORAN (LOngRAngeNavigation) er et radionavigationssystem, der bruger lavfrekvente radiosignaler fra tre eller flere stationer at finde skibe eller flys positioner.

LORAN og Radiour · LORAN og Tidssignal · Se mere »

Network Time Protocol

NTP er en forkortelse for Network Time Protocol.

Network Time Protocol og Radiour · Network Time Protocol og Tidssignal · Se mere »

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét ''skip''. Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler. Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk ''bodenwelle'') har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden. Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad. Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for ''Tropospheric Ducting''.https://web.archive.org/web/20160130001119/http://www.angelfire.com/sc/scannerpost/tropo.html Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..." Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone. transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver. Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.

Radioudbredelse og Radiour · Radioudbredelse og Tidssignal · Se mere »

Ur

Et pendulur af den svenske urmager Jacob Kock (1737–1805). Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden.

Radiour og Ur · Tidssignal og Ur · Se mere »

WWV

WWV er en amerikansk kortbølge-radiostation ved byen Fort Collins i Colorado.

Radiour og WWV · Tidssignal og WWV · Se mere »