René Descartes og Universalieproblemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem René Descartes og Universalieproblemet

René Descartes vs. Universalieproblemet

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning. Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Anselm af Canterbury

Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.

Anselm af Canterbury og René Descartes · Anselm af Canterbury og Universalieproblemet · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og René Descartes · Aristoteles og Universalieproblemet · Se mere »

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.

Baruch de Spinoza og René Descartes · Baruch de Spinoza og Universalieproblemet · Se mere »

Edmund Husserl

Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.

Edmund Husserl og René Descartes · Edmund Husserl og Universalieproblemet · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og René Descartes · Erkendelsesteori og Universalieproblemet · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og René Descartes · Filosofi og Universalieproblemet · Se mere »

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Immanuel Kant og René Descartes · Immanuel Kant og Universalieproblemet · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Isaac Newton og René Descartes · Isaac Newton og Universalieproblemet · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

John Locke og René Descartes · John Locke og Universalieproblemet · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Latin og René Descartes · Latin og Universalieproblemet · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Matematik og René Descartes · Matematik og Universalieproblemet · Se mere »

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Metafysik og René Descartes · Metafysik og Universalieproblemet · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Platon og René Descartes · Platon og Universalieproblemet · Se mere »

Rationalisme

Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.

Rationalisme og René Descartes · Rationalisme og Universalieproblemet · Se mere »

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

René Descartes og Skolastik · Skolastik og Universalieproblemet · Se mere »