Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen

Rigsdagsbranden vs. Rigsdagsbrandforordningen

Brandfolk forsøger at slukke branden. Rigsdagen og Siegessäule, omkring år 1900. Rigsdagsbranden er en brand, der brød ud i den tyske Rigsdagsbygning i Berlin den 27. februar 1933, blot en uge før valget til den tyske rigsdag. Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty. Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat) af 28. februar 1933 var en forordning, der satte en række af Weimarrepublikkens borgerrettigheder ud af kraft.

Ligheder mellem Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen

Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Bemyndigelsesloven, Kommunisme, NSDAP, Paul von Hindenburg, Tyske kanslere, 27. februar, 5. marts.

Adolf Hitler

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.

Adolf Hitler og Rigsdagsbranden · Adolf Hitler og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Bemyndigelsesloven

''Ermächtigungsgesetz'' Bemyndigelsesloven (ty. das Ermächtigungsgesetz) var en lov udstedt 24. marts 1933 i Tyskland efter rigsdagsbranden, som begyndte 27.

Bemyndigelsesloven og Rigsdagsbranden · Bemyndigelsesloven og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Kommunisme og Rigsdagsbranden · Kommunisme og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

NSDAP

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.

NSDAP og Rigsdagsbranden · NSDAP og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Paul von Hindenburg

Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.

Paul von Hindenburg og Rigsdagsbranden · Paul von Hindenburg og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Tyske kanslere

Lederen af den tyske centralregering er traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler).

Rigsdagsbranden og Tyske kanslere · Rigsdagsbrandforordningen og Tyske kanslere · Se mere »

27. februar

27.

27. februar og Rigsdagsbranden · 27. februar og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

5. marts

5.

5. marts og Rigsdagsbranden · 5. marts og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen

Rigsdagsbranden har 36 relationer, mens Rigsdagsbrandforordningen har 38. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 10.81% = 8 / (36 + 38).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: