Rigsdagsbrandforordningen og Totalitarisme

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Rigsdagsbrandforordningen og Totalitarisme

Rigsdagsbrandforordningen vs. Totalitarisme

Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty. Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat) af 28. februar 1933 var en forordning, der satte en række af Weimarrepublikkens borgerrettigheder ud af kraft. Repræsentanter for to totalitære regimer mødes, Josef Stalin og Joachim von Ribbentrop, under undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten, Kreml, 23. august 1939 Billede af to totalitære ledere Benito Mussolini og Adolf Hitler. Totalitarisme (eller totalitært styre) er et politisk system, hvor statens ledere ikke anerkender nogen grænser for sin myndighed og forsøger at regulere alle aspekter af det offentlige og private liv, hvor det er muligt.

Adolf Hitler

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.

Adolf Hitler og Rigsdagsbrandforordningen · Adolf Hitler og Totalitarisme · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Rigsdagsbrandforordningen · Demokrati og Totalitarisme · Se mere »

Diktatur

Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.

Diktatur og Rigsdagsbrandforordningen · Diktatur og Totalitarisme · Se mere »

Etpartistat

Etpartistat er en stat, hvor ét politisk parti har magten, og alle de politiske ledere tilhører dette parti.

Etpartistat og Rigsdagsbrandforordningen · Etpartistat og Totalitarisme · Se mere »

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Kommunisme og Rigsdagsbrandforordningen · Kommunisme og Totalitarisme · Se mere »

Styreform

Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.

Rigsdagsbrandforordningen og Styreform · Styreform og Totalitarisme · Se mere »

Ytringsfrihed

Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.

Rigsdagsbrandforordningen og Ytringsfrihed · Totalitarisme og Ytringsfrihed · Se mere »