Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv

Rod (plantedel) vs. Tibetansk perlekurv

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del. Tibetansk perlekurv (Anaphalis triplinervis) - ofte blot kaldt perlekurv - er en staude med en tuedannende vækst.

Ligheder mellem Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv

Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Jord, Staude.

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Rod (plantedel) · Jord og Tibetansk perlekurv · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Rod (plantedel) og Staude · Staude og Tibetansk perlekurv · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv
Hvad de har til fælles Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv
Ligheder mellem Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv

Sammenligning mellem Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv

Rod (plantedel) har 25 relationer, mens Tibetansk perlekurv har 47. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 2.78% = 2 / (25 + 47).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Rod (plantedel) og Tibetansk perlekurv. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik