Ligheder mellem Roskildekrøniken og Vikingetid
Roskildekrøniken og Vikingetid har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Gesta Danorum, Håndværk, Kloster, Knud den Store, Leding, Saxo Grammaticus, Stednavn, Svend Tveskæg.
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gesta Danorum og Roskildekrøniken · Gesta Danorum og Vikingetid ·
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Håndværk og Roskildekrøniken · Håndværk og Vikingetid ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Kloster og Roskildekrøniken · Kloster og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Roskildekrøniken · Knud den Store og Vikingetid ·
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Leding og Roskildekrøniken · Leding og Vikingetid ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Roskildekrøniken og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikingetid ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Roskildekrøniken og Stednavn · Stednavn og Vikingetid ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Roskildekrøniken og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Roskildekrøniken og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Roskildekrøniken og Vikingetid
- Ligheder mellem Roskildekrøniken og Vikingetid
Sammenligning mellem Roskildekrøniken og Vikingetid
Roskildekrøniken har 65 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 1.81% = 8 / (65 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Roskildekrøniken og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: