Ligheder mellem Rødeg og Sumpeg
Rødeg og Sumpeg har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Agern, Almindelig konvalbusk, Amerikansk bøg, Amerikansk knapbusk, Amerikansk nældetræ, Amerikansk vin, Art, Bark (plantedel), Bøge-familien, Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Blyant-ene, Canada, Danmark, Dækfrøede planter, Eg, Glansbladet hæg, Gren (plantedel), Høstfarve, Klatrevildvin, Knop (plantedel), Løvfældende, Næringsstof (plantenæring), New Jersey, Pælerod, Pennsylvansk vokspors, Pionertræ, Planter, Rød løn, Rod (plantedel), ..., Skov, Skovtupelotræ, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Sumprose, Tokimbladede, Træ (organisme), Tulipantræ, USA, Vækstform, Virginsk ambratræ, Virginsk troldnød, Virginsk vinterbær, Weymouth-fyr. Expand indeks (14 mere) »
Agern
Agern. Agern fra egetræ udbredt i middelhavsområdet (''Quercus ithaburensis ssp. macrolepis''). Agern er egens frugter.
Agern og Rødeg · Agern og Sumpeg ·
Almindelig konvalbusk
Almindelig konvalbusk (Clethra alnifolia) er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og overhængende sideskud.
Almindelig konvalbusk og Rødeg · Almindelig konvalbusk og Sumpeg ·
Amerikansk bøg
Amerikansk bøg (Fagus grandifolia) er et løvfældende træ med en opret vækst og en kuppelformet og senere skærmagtig krone.
Amerikansk bøg og Rødeg · Amerikansk bøg og Sumpeg ·
Amerikansk knapbusk
Amerikansk knapbusk (Cephalanthus occidentalis) er en løvfældende busk med en tæt, halvkugleformet vækst.
Amerikansk knapbusk og Rødeg · Amerikansk knapbusk og Sumpeg ·
Amerikansk nældetræ
Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene.
Amerikansk nældetræ og Rødeg · Amerikansk nældetræ og Sumpeg ·
Amerikansk vin
Amerikansk vin (Vitis labrusca) eller rævevin er en kraftigt voksende lian.
Amerikansk vin og Rødeg · Amerikansk vin og Sumpeg ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Rødeg · Art og Sumpeg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Rødeg · Bark (plantedel) og Sumpeg ·
Bøge-familien
Bøge-familien (Fagaceae) er en familie med 7 slægter og 670 arter, der er udbredt i de kolde, tempererede og subtropiske egne.
Bøge-familien og Rødeg · Bøge-familien og Sumpeg ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Rødeg · Bøge-ordenen og Sumpeg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Rødeg · Blad (plantedel) og Sumpeg ·
Blyant-ene
Blyant-Ene (Juniperus virginiana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ.
Blyant-ene og Rødeg · Blyant-ene og Sumpeg ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Rødeg · Canada og Sumpeg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Rødeg · Danmark og Sumpeg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Rødeg · Dækfrøede planter og Sumpeg ·
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Glansbladet hæg
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt.
Glansbladet hæg og Rødeg · Glansbladet hæg og Sumpeg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Rødeg · Gren (plantedel) og Sumpeg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Rødeg · Høstfarve og Sumpeg ·
Klatrevildvin
Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia), også skrevet Klatre-Vildvin, er en klatrende lian med en hurtig, frodig vækstform.
Klatrevildvin og Rødeg · Klatrevildvin og Sumpeg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Rødeg · Knop (plantedel) og Sumpeg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Rødeg · Løvfældende og Sumpeg ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Næringsstof (plantenæring) og Rødeg · Næringsstof (plantenæring) og Sumpeg ·
New Jersey
New Jersey er en delstat i USA.
New Jersey og Rødeg · New Jersey og Sumpeg ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Pælerod og Rødeg · Pælerod og Sumpeg ·
Pennsylvansk vokspors
Pennsylvansk Vokspors (Morella pensylvanica) er en løvfældende busk med en bred, opstigende og tæt forgrenet vækst.
Pennsylvansk vokspors og Rødeg · Pennsylvansk vokspors og Sumpeg ·
Pionertræ
Birk som pionertræ ca. otte år efter en skovbrand Pionertræer er træarter, som er de første til at indtage et træløst område.
Pionertræ og Rødeg · Pionertræ og Sumpeg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Rødeg · Planter og Sumpeg ·
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Rød løn og Rødeg · Rød løn og Sumpeg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rødeg og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Sumpeg ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Rødeg og Skov · Skov og Sumpeg ·
Skovtupelotræ
Skovtupelotræ (Nyssa sylvatica), også skrevet Skov-Tupelotræ, er et mellemstort træ med en smal og kegleformet vækst.
Rødeg og Skovtupelotræ · Skovtupelotræ og Sumpeg ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Rødeg og Spiring (plante) · Spiring (plante) og Sumpeg ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Rødeg og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Sumpeg ·
Sumprose
Sumprose (Rosa palustris), også skrevet Sump-Rose, er en lav, tæppedannende busk med lyserøde blomster.
Rødeg og Sumprose · Sumpeg og Sumprose ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Rødeg og Tokimbladede · Sumpeg og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Rødeg og Træ (organisme) · Sumpeg og Træ (organisme) ·
Tulipantræ
Tulipantræ (Liriodendron) er en planteslægt, der kun har to arter.
Rødeg og Tulipantræ · Sumpeg og Tulipantræ ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Rødeg og USA · Sumpeg og USA ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Rødeg og Vækstform · Sumpeg og Vækstform ·
Virginsk ambratræ
Virginsk ambratræ (Liquidambar styraciflua) er et mellemstort, løvfældende træ med en bred, kegleformet krone hos unge træer og en kuplet krone hos de gamle.
Rødeg og Virginsk ambratræ · Sumpeg og Virginsk ambratræ ·
Virginsk troldnød
Virginsk troldnød (Hamamelis virginiana) er en løvfældende busk med gul høstfarve og blomstring ved løvfald.
Rødeg og Virginsk troldnød · Sumpeg og Virginsk troldnød ·
Virginsk vinterbær
Virginsk vinterbær (Ilex verticillata) er en mellemstor, løvfældende busk med en langsom, stivgrenet vækst.
Rødeg og Virginsk vinterbær · Sumpeg og Virginsk vinterbær ·
Weymouth-fyr
Weymouthfyr (Pinus strobus), også skrevet Weymouth-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som i ungdommen er slank og kegleformet, men som med tiden bliver mere åben og uregelmæssig.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Rødeg og Sumpeg
- Hvad de har til fælles Rødeg og Sumpeg
- Ligheder mellem Rødeg og Sumpeg
Sammenligning mellem Rødeg og Sumpeg
Rødeg har 53 relationer, mens Sumpeg har 56. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 40.37% = 44 / (53 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Rødeg og Sumpeg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: