Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Safavideriget og Tahmasp I

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Safavideriget og Tahmasp I

Safavideriget vs. Tahmasp I

Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran. Tahmasp eller Tahmasb I (شاه تهماسب یکم) (22. februar 1514 – 14. maj 1576) var en indflydelsesrig shah af Iran, der havde den længste regeringstid af alle shaher af det Safavidiske dynasti.

Ligheder mellem Safavideriget og Tahmasp I

Safavideriget og Tahmasp I har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Iran, Ismail I, Qazvin, Qizilbash, Shia-islam.

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Safavideriget · Iran og Tahmasp I · Se mere »

Ismail I

Shāh Ismā'īl Abu'l-Mozāffar Safavī (17. juli 1487 – 23. maj 1524) var grundlæggeren af Safavideriget i 1501 og den første safavidiske konge (shāh).

Ismail I og Safavideriget · Ismail I og Tahmasp I · Se mere »

Qazvin

Qazvin (eller Ghazvin, persisk: قزوین) er en by i det nordvestlige Iran, med et indbyggertal på 381.598 (2011).

Qazvin og Safavideriget · Qazvin og Tahmasp I · Se mere »

Qizilbash

Qizilbāsh eller Kizilbāsh (Persisk: قزلباش - Qızılbāš) (Tyrkisk: Kızılbaş) betyder "rød-hoved" og er et navn, der især benyttedes i 1500-tallet, som en betegnelse for de daværende alevitter.

Qizilbash og Safavideriget · Qizilbash og Tahmasp I · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Safavideriget og Shia-islam · Shia-islam og Tahmasp I · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Safavideriget og Tahmasp I

Safavideriget har 69 relationer, mens Tahmasp I har 11. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 6.25% = 5 / (69 + 11).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Safavideriget og Tahmasp I. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: