Ligheder mellem Sankthansurt og Vortebirk
Sankthansurt og Vortebirk har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sand, Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Sankthansurt · Art og Vortebirk ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Sankthansurt · Blad (plantedel) og Vortebirk ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Sankthansurt · Bladrand og Vortebirk ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Sankthansurt · Blomst og Vortebirk ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Sankthansurt · Danmark og Vortebirk ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Sankthansurt · Dækfrøede planter og Vortebirk ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Sankthansurt · Europa og Vortebirk ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Sankthansurt · Frø (plantedel) og Vortebirk ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Overdrev og Sankthansurt · Overdrev og Vortebirk ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Sankthansurt · Planter og Vortebirk ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Sankthansurt · Rod (plantedel) og Vortebirk ·
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sand og Sankthansurt · Sand og Vortebirk ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sankthansurt og Vortebirk
- Hvad de har til fælles Sankthansurt og Vortebirk
- Ligheder mellem Sankthansurt og Vortebirk
Sammenligning mellem Sankthansurt og Vortebirk
Sankthansurt har 46 relationer, mens Vortebirk har 58. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 12.50% = 13 / (46 + 58).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sankthansurt og Vortebirk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: