Ligheder mellem Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen
Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Erik Ejegod, Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Harald Hen, Hardeknud, Knud den Hellige, Knud den Store, Magnus den Gode, Niels af Danmark, Oluf Hunger, Svend Tveskæg.
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Erik Ejegod og Saxos forhistoriske kongerække · Erik Ejegod og Svend Estridsen ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Gorm den Gamle og Saxos forhistoriske kongerække · Gorm den Gamle og Svend Estridsen ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Saxos forhistoriske kongerække · Harald Blåtand og Svend Estridsen ·
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Harald Hen og Saxos forhistoriske kongerække · Harald Hen og Svend Estridsen ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Hardeknud og Saxos forhistoriske kongerække · Hardeknud og Svend Estridsen ·
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Knud den Hellige og Saxos forhistoriske kongerække · Knud den Hellige og Svend Estridsen ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Saxos forhistoriske kongerække · Knud den Store og Svend Estridsen ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Magnus den Gode og Saxos forhistoriske kongerække · Magnus den Gode og Svend Estridsen ·
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Niels af Danmark og Saxos forhistoriske kongerække · Niels af Danmark og Svend Estridsen ·
Oluf Hunger
Oluf Hunger (ca. 1050 – 18. august 1095) var konge af Danmark 1086-1095.
Oluf Hunger og Saxos forhistoriske kongerække · Oluf Hunger og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Saxos forhistoriske kongerække og Svend Tveskæg · Svend Estridsen og Svend Tveskæg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen
- Hvad de har til fælles Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen
- Ligheder mellem Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen
Sammenligning mellem Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen
Saxos forhistoriske kongerække har 47 relationer, mens Svend Estridsen har 82. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.53% = 11 / (47 + 82).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: