Senantikken og Valentinian 1.

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Senantikken og Valentinian 1.

Senantikken vs. Valentinian 1.

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen. Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Ammianus Marcellinus og Senantikken · Ammianus Marcellinus og Valentinian 1. · Se mere »

Bureaukrati

Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger.

Bureaukrati og Senantikken · Bureaukrati og Valentinian 1. · Se mere »

Det romerske Senat

Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.

Det romerske Senat og Senantikken · Det romerske Senat og Valentinian 1. · Se mere »

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Folkevandringstiden og Senantikken · Folkevandringstiden og Valentinian 1. · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Gallien og Senantikken · Gallien og Valentinian 1. · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Germanske folkeslag og Senantikken · Germanske folkeslag og Valentinian 1. · Se mere »

Gratian

Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.

Gratian og Senantikken · Gratian og Valentinian 1. · Se mere »

Jovian

Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.

Jovian og Senantikken · Jovian og Valentinian 1. · Se mere »

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Julian (kejser) og Senantikken · Julian (kejser) og Valentinian 1. · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Kristendom og Senantikken · Kristendom og Valentinian 1. · Se mere »

Romerske kejsere

alt.

Romerske kejsere og Senantikken · Romerske kejsere og Valentinian 1. · Se mere »

Valens (kejser)

Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.

Senantikken og Valens (kejser) · Valens (kejser) og Valentinian 1. · Se mere »