Ligheder mellem Skjald og Vikinger
Skjald og Vikinger har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Hird, Island, Islændingesagaerne, Knud den Store, Middelalderen, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Orkneyøerne, Regnar Lodbrog, Snorri Sturluson, Udsagnsord, Vikingetid.
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hird og Skjald · Hird og Vikinger ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Skjald · Island og Vikinger ·
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Islændingesagaerne og Skjald · Islændingesagaerne og Vikinger ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Skjald · Knud den Store og Vikinger ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Skjald · Middelalderen og Vikinger ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Skjald · Olav den Hellige og Vikinger ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Olav Tryggvason og Skjald · Olav Tryggvason og Vikinger ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Orkneyøerne og Skjald · Orkneyøerne og Vikinger ·
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Regnar Lodbrog og Skjald · Regnar Lodbrog og Vikinger ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Skjald og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vikinger ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Skjald og Udsagnsord · Udsagnsord og Vikinger ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skjald og Vikinger
- Hvad de har til fælles Skjald og Vikinger
- Ligheder mellem Skjald og Vikinger
Sammenligning mellem Skjald og Vikinger
Skjald har 42 relationer, mens Vikinger har 645. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 1.75% = 12 / (42 + 645).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skjald og Vikinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: