Ligheder mellem Skolastik og Universalieproblemet
Skolastik og Universalieproblemet har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Albertus Magnus, Argumentation, Aristoteles, Augustin, Averroës, Erkendelsesteori, Filosofi, Gilbert af Poitiers, Gottfried Wilhelm Leibniz, Jean Buridan, Johannes Duns Scotus, Latin, Logik, Metafysik, Middelalderen, Myndighed, Nominalisme, Peter Abélard, Platonisme, Psykologi, Realisme (filosofi), René Descartes, Roscelinus, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, William af Ockham, 12. århundrede, 13. århundrede, 17. århundrede.
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Albertus Magnus og Skolastik · Albertus Magnus og Universalieproblemet ·
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Argumentation og Skolastik · Argumentation og Universalieproblemet ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Skolastik · Aristoteles og Universalieproblemet ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Skolastik · Augustin og Universalieproblemet ·
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Averroës og Skolastik · Averroës og Universalieproblemet ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Skolastik · Erkendelsesteori og Universalieproblemet ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Skolastik · Filosofi og Universalieproblemet ·
Gilbert af Poitiers
Gilbert af Poitiers, Gilbert de la Porrée, Gilbertus Porretanus eller Pictaviensis, (født 1070 i Poitiers, død 4 september 1154), var en fransk, skolastisk filosof, teolog og biskop af Poitiers.
Gilbert af Poitiers og Skolastik · Gilbert af Poitiers og Universalieproblemet ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Gottfried Wilhelm Leibniz og Skolastik · Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet ·
Jean Buridan
Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.
Jean Buridan og Skolastik · Jean Buridan og Universalieproblemet ·
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Johannes Duns Scotus og Skolastik · Johannes Duns Scotus og Universalieproblemet ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Skolastik · Latin og Universalieproblemet ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Skolastik · Logik og Universalieproblemet ·
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Metafysik og Skolastik · Metafysik og Universalieproblemet ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Skolastik · Middelalderen og Universalieproblemet ·
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Myndighed og Skolastik · Myndighed og Universalieproblemet ·
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Nominalisme og Skolastik · Nominalisme og Universalieproblemet ·
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Peter Abélard og Skolastik · Peter Abélard og Universalieproblemet ·
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Platonisme og Skolastik · Platonisme og Universalieproblemet ·
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Psykologi og Skolastik · Psykologi og Universalieproblemet ·
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Realisme (filosofi) og Skolastik · Realisme (filosofi) og Universalieproblemet ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
René Descartes og Skolastik · René Descartes og Universalieproblemet ·
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Roscelinus og Skolastik · Roscelinus og Universalieproblemet ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Skolastik og Thomas Aquinas · Thomas Aquinas og Universalieproblemet ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Skolastik og Thomas Hobbes · Thomas Hobbes og Universalieproblemet ·
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Skolastik og William af Ockham · Universalieproblemet og William af Ockham ·
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
12. århundrede og Skolastik · 12. århundrede og Universalieproblemet ·
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
13. århundrede og Skolastik · 13. århundrede og Universalieproblemet ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Skolastik · 17. århundrede og Universalieproblemet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skolastik og Universalieproblemet
- Hvad de har til fælles Skolastik og Universalieproblemet
- Ligheder mellem Skolastik og Universalieproblemet
Sammenligning mellem Skolastik og Universalieproblemet
Skolastik har 132 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 8.55% = 29 / (132 + 207).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skolastik og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: