Ligheder mellem Skovfyr og Træ (organisme)
Skovfyr og Træ (organisme) har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Balsam, Bævreasp, Etårsskud, Fugle, Fyrreslægten, Gren (plantedel), Harpiks, Kina, Nåleskov, Nåletræer, Nøgenfrøede, Planter, Rod (plantedel), Terpentin, Træ (materiale), Vækstform, Vortebirk.
Balsam
Balsam (fra arabisk: "vellugt") er betegnelsen for den duftende harpiks (Benzoe) fra Balsamtræet og andre balsamplanter, som f.eks.
Balsam og Skovfyr · Balsam og Træ (organisme) ·
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Bævreasp og Skovfyr · Bævreasp og Træ (organisme) ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Etårsskud og Skovfyr · Etårsskud og Træ (organisme) ·
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Fugle og Skovfyr · Fugle og Træ (organisme) ·
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
Fyrreslægten og Skovfyr · Fyrreslægten og Træ (organisme) ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Skovfyr · Gren (plantedel) og Træ (organisme) ·
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Harpiks og Skovfyr · Harpiks og Træ (organisme) ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kina og Skovfyr · Kina og Træ (organisme) ·
Nåleskov
Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.
Nåleskov og Skovfyr · Nåleskov og Træ (organisme) ·
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Nåletræer og Skovfyr · Nåletræer og Træ (organisme) ·
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Nøgenfrøede og Skovfyr · Nøgenfrøede og Træ (organisme) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovfyr · Planter og Træ (organisme) ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovfyr · Rod (plantedel) og Træ (organisme) ·
Terpentin
Terpentin betegner to forskellige væsker, der fremstilles enten af træ eller af fossile kulbrinter.
Skovfyr og Terpentin · Terpentin og Træ (organisme) ·
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Skovfyr og Træ (materiale) · Træ (materiale) og Træ (organisme) ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Skovfyr og Vækstform · Træ (organisme) og Vækstform ·
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovfyr og Træ (organisme)
- Hvad de har til fælles Skovfyr og Træ (organisme)
- Ligheder mellem Skovfyr og Træ (organisme)
Sammenligning mellem Skovfyr og Træ (organisme)
Skovfyr har 67 relationer, mens Træ (organisme) har 265. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 5.12% = 17 / (67 + 265).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovfyr og Træ (organisme). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: