Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skovfyr og Vortebirk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Skovfyr og Vortebirk

Skovfyr vs. Vortebirk

Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund. Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.

Ligheder mellem Skovfyr og Vortebirk

Skovfyr og Vortebirk har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Danmark, Etårsskud, Europa, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Knop (plantedel), Maj, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante).

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Skovfyr · Art og Vortebirk · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Skovfyr · Bark (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Beskæring af planter og Skovfyr · Beskæring af planter og Vortebirk · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Skovfyr · Danmark og Vortebirk · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Skovfyr · Etårsskud og Vortebirk · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Skovfyr · Europa og Vortebirk · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Skovfyr · Frø (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Skovfyr · Gren (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Knop (plantedel) og Skovfyr · Knop (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Maj og Skovfyr · Maj og Vortebirk · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Skovfyr · Planter og Vortebirk · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Skovfyr · Rod (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Skovfyr og Spiring (plante) · Spiring (plante) og Vortebirk · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Skovfyr og Vortebirk

Skovfyr har 67 relationer, mens Vortebirk har 58. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 10.40% = 13 / (67 + 58).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Skovfyr og Vortebirk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: