Skovgaltetand og Stor konval

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Skovgaltetand og Stor konval

Skovgaltetand vs. Stor konval

Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn. Stor konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Skovgaltetand · Anatolien og Stor konval · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Skovgaltetand · Art og Stor konval · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Skovgaltetand · Blad (plantedel) og Stor konval · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Skovgaltetand · Bladstilling og Stor konval · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Skovgaltetand · Blomst og Stor konval · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Skovgaltetand · Blomstring (botanik) og Stor konval · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Skovgaltetand · Carl von Linné og Stor konval · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Skovgaltetand · Danmark og Stor konval · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Skovgaltetand · Dækfrøede planter og Stor konval · Se mere »

Dunet steffensurt

Dunet steffensurt (Circaea lutetiana) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i frodige løvskove på muldbund.

Dunet steffensurt og Skovgaltetand · Dunet steffensurt og Stor konval · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Skovgaltetand · Europa og Stor konval · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Skovgaltetand · Frugt og Stor konval · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Jordstængel og Skovgaltetand · Jordstængel og Stor konval · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Juni og Skovgaltetand · Juni og Stor konval · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Kaukasus og Skovgaltetand · Kaukasus og Stor konval · Se mere »

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Krat og Skovgaltetand · Krat og Stor konval · Se mere »

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Løvskov og Skovgaltetand · Løvskov og Stor konval · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Marts og Skovgaltetand · Marts og Stor konval · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Skovgaltetand · Planter og Stor konval · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Skovgaltetand · Rod (plantedel) og Stor konval · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Skovgaltetand og Staude · Staude og Stor konval · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Skovgaltetand og Stængel · Stængel og Stor konval · Se mere »

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Skovgaltetand og Trævlerod · Stor konval og Trævlerod · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Skovgaltetand og Urt · Stor konval og Urt · Se mere »