Ligheder mellem Skovstar og Snefrytle
Skovstar og Snefrytle har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig mangeløv, Almindelig røn, Blad (plantedel), Blåbær (plante), Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Enkimbladede, Frø (plantedel), Græs-ordenen, Hindbær, Planter, Rod (plantedel), Skovstorkenæb.
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Aksrapunsel og Skovstar · Aksrapunsel og Snefrytle ·
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Skovstar · Almindelig bøg og Snefrytle ·
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Almindelig mangeløv og Skovstar · Almindelig mangeløv og Snefrytle ·
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Almindelig røn og Skovstar · Almindelig røn og Snefrytle ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skovstar · Blad (plantedel) og Snefrytle ·
Blåbær (plante)
Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.
Blåbær (plante) og Skovstar · Blåbær (plante) og Snefrytle ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skovstar · Blomst og Snefrytle ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skovstar · Blomstring (botanik) og Snefrytle ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skovstar · Dækfrøede planter og Snefrytle ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Skovstar · Enkimbladede og Snefrytle ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Skovstar · Frø (plantedel) og Snefrytle ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Græs-ordenen og Skovstar · Græs-ordenen og Snefrytle ·
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Hindbær og Skovstar · Hindbær og Snefrytle ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovstar · Planter og Snefrytle ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovstar · Rod (plantedel) og Snefrytle ·
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovstar og Snefrytle
- Hvad de har til fælles Skovstar og Snefrytle
- Ligheder mellem Skovstar og Snefrytle
Sammenligning mellem Skovstar og Snefrytle
Skovstar har 65 relationer, mens Snefrytle har 55. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 13.33% = 16 / (65 + 55).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovstar og Snefrytle. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: