Ligheder mellem Skovsyre og Vinterglans
Skovsyre og Vinterglans har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Jordstængel, Planter, Rod (plantedel), Skovsyre, Stængel, Tokimbladede.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skovsyre · Blad (plantedel) og Vinterglans ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skovsyre · Blomst og Vinterglans ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skovsyre · Blomstring (botanik) og Vinterglans ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Skovsyre · Danmark og Vinterglans ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skovsyre · Dækfrøede planter og Vinterglans ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Skovsyre · Februar og Vinterglans ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Skovsyre · Frø (plantedel) og Vinterglans ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Skovsyre · Frugt og Vinterglans ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Jordstængel og Skovsyre · Jordstængel og Vinterglans ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovsyre · Planter og Vinterglans ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovsyre · Rod (plantedel) og Vinterglans ·
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Skovsyre og Skovsyre · Skovsyre og Vinterglans ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Skovsyre og Stængel · Stængel og Vinterglans ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovsyre og Vinterglans
- Hvad de har til fælles Skovsyre og Vinterglans
- Ligheder mellem Skovsyre og Vinterglans
Sammenligning mellem Skovsyre og Vinterglans
Skovsyre har 52 relationer, mens Vinterglans har 51. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 13.59% = 14 / (52 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovsyre og Vinterglans. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: