Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Skovtupelotræ og Sumpeg
Skovtupelotræ og Sumpeg har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Barkpore, Blad (plantedel), Canada, Dækfrøede planter, Glansbladet hæg, Gren (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Løvskov, Pælerod, Planter, Rød løn, Rødeg, Rod (plantedel), Tokimbladede, USA, Vækstform.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Skovtupelotræ · Art og Sumpeg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Skovtupelotræ · Bark (plantedel) og Sumpeg ·
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Barkpore og Skovtupelotræ · Barkpore og Sumpeg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skovtupelotræ · Blad (plantedel) og Sumpeg ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Skovtupelotræ · Canada og Sumpeg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skovtupelotræ · Dækfrøede planter og Sumpeg ·
Glansbladet hæg
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt.
Glansbladet hæg og Skovtupelotræ · Glansbladet hæg og Sumpeg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Skovtupelotræ · Gren (plantedel) og Sumpeg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Skovtupelotræ · Høstfarve og Sumpeg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Skovtupelotræ · Knop (plantedel) og Sumpeg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Skovtupelotræ · Løvfældende og Sumpeg ·
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Løvskov og Skovtupelotræ · Løvskov og Sumpeg ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Pælerod og Skovtupelotræ · Pælerod og Sumpeg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovtupelotræ · Planter og Sumpeg ·
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Rød løn og Skovtupelotræ · Rød løn og Sumpeg ·
Rødeg
Rødeg (Quercus rubra), også skrevet Rød-Eg, er et op til 35 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her parker og skove.
Rødeg og Skovtupelotræ · Rødeg og Sumpeg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovtupelotræ · Rod (plantedel) og Sumpeg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Skovtupelotræ og Tokimbladede · Sumpeg og Tokimbladede ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Skovtupelotræ og USA · Sumpeg og USA ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovtupelotræ og Sumpeg
- Hvad de har til fælles Skovtupelotræ og Sumpeg
- Ligheder mellem Skovtupelotræ og Sumpeg
Sammenligning mellem Skovtupelotræ og Sumpeg
Skovtupelotræ har 51 relationer, mens Sumpeg har 56. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 18.69% = 20 / (51 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovtupelotræ og Sumpeg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
