Ligheder mellem Skærmelm og Stilk-eg
Skærmelm og Stilk-eg har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Løvfældende, Løvskov, Løvspring, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vintereg.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Skærmelm · Bark (plantedel) og Stilk-eg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skærmelm · Blad (plantedel) og Stilk-eg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Skærmelm · Bladrand og Stilk-eg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skærmelm · Blomst og Stilk-eg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skærmelm · Blomstring (botanik) og Stilk-eg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Skærmelm · Danmark og Stilk-eg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skærmelm · Dækfrøede planter og Stilk-eg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Skærmelm · Gren (plantedel) og Stilk-eg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Skærmelm · Høstfarve og Stilk-eg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Skærmelm · Jord og Stilk-eg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Skærmelm · Knop (plantedel) og Stilk-eg ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Krone (plantedel) og Skærmelm · Krone (plantedel) og Stilk-eg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Skærmelm · Løvfældende og Stilk-eg ·
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Løvskov og Skærmelm · Løvskov og Stilk-eg ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Løvspring og Skærmelm · Løvspring og Stilk-eg ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Næringsstof (plantenæring) og Skærmelm · Næringsstof (plantenæring) og Stilk-eg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skærmelm · Planter og Stilk-eg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skærmelm · Rod (plantedel) og Stilk-eg ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Skærmelm og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Stilk-eg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Skærmelm og Tokimbladede · Stilk-eg og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Skærmelm og Træ (organisme) · Stilk-eg og Træ (organisme) ·
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skærmelm og Stilk-eg
- Hvad de har til fælles Skærmelm og Stilk-eg
- Ligheder mellem Skærmelm og Stilk-eg
Sammenligning mellem Skærmelm og Stilk-eg
Skærmelm har 58 relationer, mens Stilk-eg har 53. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 19.82% = 22 / (58 + 53).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skærmelm og Stilk-eg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: