Ligheder mellem Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor
Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Abraham Lincoln, Ambrose Burnside, Ambrose Powell Hill, Amerikanske borgerkrig, Amerikas Konfødererede Stater, Francis C. Barlow, George Meade, Gouverneur K. Warren, Jefferson Davis, John Gibbon, Jubal A. Early, Richard H. Anderson, Robert E. Lee, Slaget ved Chancellorsville, USA, William Farrar Smith, Winfield Scott Hancock.
Abraham Lincoln
Abraham Lincoln (født 12. februar 1809, død 15. april 1865) var USA's 16.
Abraham Lincoln og Slaget ved Antietam · Abraham Lincoln og Slaget ved Cold Harbor ·
Ambrose Burnside
Ambrose Everett Burnside (23. maj 1824 – 13. september 1881) var en amerikansk officer, jernbanedirektør, opfinder, fabrikant og politiker fra Rhode Island, som gjorde tjeneste som guvernør og senator.
Ambrose Burnside og Slaget ved Antietam · Ambrose Burnside og Slaget ved Cold Harbor ·
Ambrose Powell Hill
Ambrose Powell Hill (9. november 1825 – 2. april 1865), var general for Sydstaterne i den amerikanske borgerkrig.
Ambrose Powell Hill og Slaget ved Antietam · Ambrose Powell Hill og Slaget ved Cold Harbor ·
Amerikanske borgerkrig
Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam · Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Cold Harbor ·
Amerikas Konfødererede Stater
Amerikas Konfødererede Stater (Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere.
Amerikas Konfødererede Stater og Slaget ved Antietam · Amerikas Konfødererede Stater og Slaget ved Cold Harbor ·
Francis C. Barlow
Francis Channing Barlow (19. oktober 1834 – 11. januar 1896) var en amerikansk advokat, politiker og general i Unionshæren i den amerikanske borgerkrig.
Francis C. Barlow og Slaget ved Antietam · Francis C. Barlow og Slaget ved Cold Harbor ·
George Meade
George Gordon Meade var en karriereofficer i den amerikanske hær og en civilingeniør, der var involveret i bygning af byggeprojekter langs kysterne, herunder adskillige fyrtårne.
George Meade og Slaget ved Antietam · George Meade og Slaget ved Cold Harbor ·
Gouverneur K. Warren
Gouverneur Kemble Warren (8. januar 1830 – 8. august 1882) var en ingeniør og prominent general i Unionshæren under den Amerikanske borgerkrig.
Gouverneur K. Warren og Slaget ved Antietam · Gouverneur K. Warren og Slaget ved Cold Harbor ·
Jefferson Davis
Jefferson Davis (født 3. juni 1808 i Todd County, Kentucky, død 5. december 1889 i New Orleans, Louisiana) var de amerikanske sydstaters præsident under den amerikanske borgerkrig.
Jefferson Davis og Slaget ved Antietam · Jefferson Davis og Slaget ved Cold Harbor ·
John Gibbon
John Gibbon (20. april 1827 – 6. februar 1896) var en karriereofficer i den amerikanske hær, som kæmpede i Den amerikanske Borgerkrig og Indianerkrigene.
John Gibbon og Slaget ved Antietam · John Gibbon og Slaget ved Cold Harbor ·
Jubal A. Early
Jubal Anderson Early (3. november 1816 – 2. marts 1894) var en amerikansk advokat og general i Sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig.
Jubal A. Early og Slaget ved Antietam · Jubal A. Early og Slaget ved Cold Harbor ·
Richard H. Anderson
Richard Heron Anderson (7. oktober 1821 – 26. juni 1879) var en karriereofficer i USA's hær og general i Amerikas Konfødererede Staters hær under den amerikanske borgerkrig.
Richard H. Anderson og Slaget ved Antietam · Richard H. Anderson og Slaget ved Cold Harbor ·
Robert E. Lee
Glasmosaik over Lee's levned i the National Cathedral, som viser hans tid på West Point, hans tjeneste i ingeniørkorpset, Slaget ved Chancellorsville, og hans død Robert Edward Lee (født 19. januar 1807, død 12. oktober 1870) var en karriereofficer i USA's hær, ingeniørsoldat, og blandt de mest lovpriste generaler i USA's historie.
Robert E. Lee og Slaget ved Antietam · Robert E. Lee og Slaget ved Cold Harbor ·
Slaget ved Chancellorsville
Slaget ved Chancellorsville var et stort slag i den amerikanske borgerkrig. Det blev udkæmpet nær landsbyen Spotsylvania Courthouse, i Virginia, fra den 30. april til den 6. maj 1863. Det kaldes for Robert E. Lee's "perfekte slag" på grund af hans risikable, men succesfulde deling af hæren overfor en meget stærkere fjendtlig styrke. I slaget stod Unionshæren Army of the Potomac under generalmajor Joseph Hooker overfor Sydstaternes hær Army of Northern Virginia under generalløjtnant Robert E. Lee, som kun var ca. halvt så stor. Lees vovemod og Hookers ængstelighed i kamp resulterede tilsammen i et alvorligt nederlag til Unionen. Der var dog malurt i Sydstaternes sejrspokal. Generalløjtnant Stonewall Jackson blev dødeligt såret i slaget, og general Lee betegnede dette tab som at "miste min højre arm". Chancellorville kampagnen begyndte med, at unionshæren overskred Rappahannock floden om morgenen den 27. april 1863. Kraftige kampe udviklede sig den 1. maj og fortsatte, indtil unionsstyrkerne trak sig tilbage over floden om natten mellem den 5. og 6. maj.
Slaget ved Antietam og Slaget ved Chancellorsville · Slaget ved Chancellorsville og Slaget ved Cold Harbor ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Slaget ved Antietam og USA · Slaget ved Cold Harbor og USA ·
William Farrar Smith
William Farrar Smith (17. februar 1824 – 28. februar 1903) var en amerikansk civilingeniør, medlem af politiets ledelse i New York og generalmajor i Unionshæren under den amerikanske borgerkrig.
Slaget ved Antietam og William Farrar Smith · Slaget ved Cold Harbor og William Farrar Smith ·
Winfield Scott Hancock
Winfield Scott Hancock (14. februar 1824 – 9. februar 1886) var karriereofficer i den amerikanske hær og præsidentkandidat for Demokraterne ved præsidentvalget i 1880.
Slaget ved Antietam og Winfield Scott Hancock · Slaget ved Cold Harbor og Winfield Scott Hancock ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor
- Hvad de har til fælles Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor
- Ligheder mellem Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor
Sammenligning mellem Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor
Slaget ved Antietam har 83 relationer, mens Slaget ved Cold Harbor har 56. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 12.23% = 17 / (83 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Slaget ved Antietam og Slaget ved Cold Harbor. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: