Ligheder mellem Slaget ved Stiklestad og Vikingetid
Slaget ved Stiklestad og Vikingetid har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Daneøkse, Gardarige, Knud den Store, Middelalderen, Norge, Olav den Hellige, Spyd, Sværd, Sverige, Vikinger.
Daneøkse
Daneøksen eller den danske økse.
Daneøkse og Slaget ved Stiklestad · Daneøkse og Vikingetid ·
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Gardarige og Slaget ved Stiklestad · Gardarige og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Slaget ved Stiklestad · Knud den Store og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Slaget ved Stiklestad · Middelalderen og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Slaget ved Stiklestad · Norge og Vikingetid ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Slaget ved Stiklestad · Olav den Hellige og Vikingetid ·
Spyd
Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).
Slaget ved Stiklestad og Spyd · Spyd og Vikingetid ·
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Slaget ved Stiklestad og Sværd · Sværd og Vikingetid ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Slaget ved Stiklestad og Sverige · Sverige og Vikingetid ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Slaget ved Stiklestad og Vikinger · Vikinger og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Slaget ved Stiklestad og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Slaget ved Stiklestad og Vikingetid
- Ligheder mellem Slaget ved Stiklestad og Vikingetid
Sammenligning mellem Slaget ved Stiklestad og Vikingetid
Slaget ved Stiklestad har 33 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 2.43% = 10 / (33 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Slaget ved Stiklestad og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: