Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Småblomstret salvie og Steppebed

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Småblomstret salvie og Steppebed

Småblomstret salvie vs. Steppebed

Småblomstret salvie (Salvia nemorosa) eller steppesalvie er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandoverdrev, skrænter og ved bebyggelse. Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser. Steppebedet er et bed, som bringer steppernes plantesamfundind i haven.

Ligheder mellem Småblomstret salvie og Steppebed

Småblomstret salvie og Steppebed har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Østeuropa, Bakkejordbær, Dræning, Grenet edderkopurt, Hårtotfjergræs, Jord, Jordstar, Knoldet mjødurt, Sommeranemone, Staude, Steppe, Våradonis.

Østeuropa

Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.

Østeuropa og Småblomstret salvie · Østeuropa og Steppebed · Se mere »

Bakkejordbær

Bakkejordbær (Fragaria viridis), også skrevet Bakke-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og skrænter.

Bakkejordbær og Småblomstret salvie · Bakkejordbær og Steppebed · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Dræning og Småblomstret salvie · Dræning og Steppebed · Se mere »

Grenet edderkopurt

Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.

Grenet edderkopurt og Småblomstret salvie · Grenet edderkopurt og Steppebed · Se mere »

Hårtotfjergræs

Hårtotfjergræs eller Thyrsagræs (Stipa capillata) er en græsart med en opret, tueformet vækst.

Hårtotfjergræs og Småblomstret salvie · Hårtotfjergræs og Steppebed · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Småblomstret salvie · Jord og Steppebed · Se mere »

Jordstar

Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.

Jordstar og Småblomstret salvie · Jordstar og Steppebed · Se mere »

Knoldet mjødurt

Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.

Knoldet mjødurt og Småblomstret salvie · Knoldet mjødurt og Steppebed · Se mere »

Sommeranemone

Sommeranemone (Anemone sylvestris), også skrevet Sommer-Anemone, er en opret løvfældende staude med en opret vækst.

Småblomstret salvie og Sommeranemone · Sommeranemone og Steppebed · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Småblomstret salvie og Staude · Staude og Steppebed · Se mere »

Steppe

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.

Småblomstret salvie og Steppe · Steppe og Steppebed · Se mere »

Våradonis

Våradonis (Adonis vernalis), også skrevet Vår-Adonis, er en lavtvoksende staude med en opstigende vækstform.

Småblomstret salvie og Våradonis · Steppebed og Våradonis · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Småblomstret salvie og Steppebed

Småblomstret salvie har 64 relationer, mens Steppebed har 79. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 8.39% = 12 / (64 + 79).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Småblomstret salvie og Steppebed. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: