Sortehavet og Themiscyra

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Sortehavet og Themiscyra

Sortehavet vs. Themiscyra

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca. Pontos, sydlige kyst af Sortehavet, nordøstlige Anatolien. Terme ligger ca. 2/5 fra venstre side. En amazonkriger statue i Terme, Tyrkiet. Themiscyra (/ˌθɛmɪˈskɪrə/; græsk: Θεμίσκυρα Themiskyra) var en by i Oldtidens Grækenland i det nordøstlige Anatolien; det var beliggende på den sydlige kyst af Sortehavet, nær mundingen af Thermodon, sandsynligvis ved eller nær moderne Terme.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Sortehavet · Anatolien og Themiscyra · Se mere »

Azovske Hav

Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.

Azovske Hav og Sortehavet · Azovske Hav og Themiscyra · Se mere »

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Don og Sortehavet · Don og Themiscyra · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Herodot og Sortehavet · Herodot og Themiscyra · Se mere »