Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sortkommen og Spidskommen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Sortkommen og Spidskommen

Sortkommen vs. Spidskommen

Sortkommen (Nigella sativa) er en enårig, urteagtig plante med en opret, spinkel vækst. Spidskommen (Cuminum cyminum) er en enårig, urteagtig plante med en opret og åbent forgrenet vækst.

Ligheder mellem Sortkommen og Spidskommen

Sortkommen og Spidskommen har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Énårig, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Frø (plantedel), Frugt, Jord, Krydderi, Mellemøsten, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt.

Énårig

Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.

Énårig og Sortkommen · Énårig og Spidskommen · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Sortkommen · Biotop og Spidskommen · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Sortkommen · Blad (plantedel) og Spidskommen · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Sortkommen · Blomst og Spidskommen · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Sortkommen · Blomstring (botanik) og Spidskommen · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Sortkommen · Frø (plantedel) og Spidskommen · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Sortkommen · Frugt og Spidskommen · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Sortkommen · Jord og Spidskommen · Se mere »

Krydderi

Krydderier. Et krydderi er en pulveriseret eller tørret plante eller plantedel, der tilsættes maden for at fremhæve en bestemt smag eller for at tilføre den en anden smag.

Krydderi og Sortkommen · Krydderi og Spidskommen · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Mellemøsten og Sortkommen · Mellemøsten og Spidskommen · Se mere »

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Pælerod og Sortkommen · Pælerod og Spidskommen · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Sortkommen · Planter og Spidskommen · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Sortkommen · Rod (plantedel) og Spidskommen · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Sortkommen og Stængel · Spidskommen og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Sortkommen og Tokimbladede · Spidskommen og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Sortkommen og Urt · Spidskommen og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Sortkommen og Spidskommen

Sortkommen har 44 relationer, mens Spidskommen har 62. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 15.09% = 16 / (44 + 62).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Sortkommen og Spidskommen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: