Ligheder mellem Stavanger Domkirke og Vikingetid
Stavanger Domkirke og Vikingetid har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Bergen, England, Fedtsten, Hedenskab, Knud den Store, Korstog, Lombardiet, Magnus Barfod, Nordisk mytologi, Norge, Olav den Hellige, Skjold, Stavanger, Sværd.
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bergen og Stavanger Domkirke · Bergen og Vikingetid ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Stavanger Domkirke · England og Vikingetid ·
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Fedtsten og Stavanger Domkirke · Fedtsten og Vikingetid ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Stavanger Domkirke · Hedenskab og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Stavanger Domkirke · Knud den Store og Vikingetid ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Korstog og Stavanger Domkirke · Korstog og Vikingetid ·
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Lombardiet og Stavanger Domkirke · Lombardiet og Vikingetid ·
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Magnus Barfod og Stavanger Domkirke · Magnus Barfod og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Stavanger Domkirke · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Stavanger Domkirke · Norge og Vikingetid ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Stavanger Domkirke · Olav den Hellige og Vikingetid ·
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Skjold og Stavanger Domkirke · Skjold og Vikingetid ·
Stavanger
Stavanger er en by og kommune i Rogaland som ligger i det sydvestlige Norge.
Stavanger og Stavanger Domkirke · Stavanger og Vikingetid ·
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Stavanger Domkirke og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Stavanger Domkirke og Vikingetid
- Ligheder mellem Stavanger Domkirke og Vikingetid
Sammenligning mellem Stavanger Domkirke og Vikingetid
Stavanger Domkirke har 138 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 2.71% = 14 / (138 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Stavanger Domkirke og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: