Stefan-Boltzmanns lov og Wiens forskydningslov

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Stefan-Boltzmanns lov og Wiens forskydningslov

Stefan-Boltzmanns lov vs. Wiens forskydningslov

Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling. En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).

Boltzmanns konstant

Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).

Boltzmanns konstant og Stefan-Boltzmanns lov · Boltzmanns konstant og Wiens forskydningslov · Se mere »

Effekt (fysik)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.

Effekt (fysik) og Stefan-Boltzmanns lov · Effekt (fysik) og Wiens forskydningslov · Se mere »

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Lysets hastighed og Stefan-Boltzmanns lov · Lysets hastighed og Wiens forskydningslov · Se mere »

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Plancks konstant og Stefan-Boltzmanns lov · Plancks konstant og Wiens forskydningslov · Se mere »

Plancks strålingslov

Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe. Plancks strålingslov beskriver den elektromagnetiske stråling, som udsendes fra et legeme, der ellers er helt sort - et såkaldt sort legeme.

Plancks strålingslov og Stefan-Boltzmanns lov · Plancks strålingslov og Wiens forskydningslov · Se mere »

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Sortlegeme og Stefan-Boltzmanns lov · Sortlegeme og Wiens forskydningslov · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Stefan-Boltzmanns lov og Temperatur · Temperatur og Wiens forskydningslov · Se mere »

Varmestråling

Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal. Udsendelsen af infrarød stråling er usynligt for det menneskelige øje, men kan ses med infrarøde kameraer (se termografi). Varmeståling eller termisk stråling er elektromagnetisk stråling genereret af termiske bevægelse af partikler i stof.

Stefan-Boltzmanns lov og Varmestråling · Varmestråling og Wiens forskydningslov · Se mere »