Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stenærenpris og Svalerod (art)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Stenærenpris og Svalerod (art)

Stenærenpris vs. Svalerod (art)

Stenærenpris (Veronica prostrata), ofte skrevet sten-ærenpris, er er staude med en krybende, tæppedannende vækst. Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.

Ligheder mellem Stenærenpris og Svalerod (art)

Stenærenpris og Svalerod (art) har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Marts, Planter, Staude, Tokimbladede.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Stenærenpris · Art og Svalerod (art) · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Stenærenpris · Biotop og Svalerod (art) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Stenærenpris · Blad (plantedel) og Svalerod (art) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Stenærenpris · Bladrand og Svalerod (art) · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Stenærenpris · Bladstilling og Svalerod (art) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Stenærenpris · Blomst og Svalerod (art) · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Stenærenpris · Blomstring (botanik) og Svalerod (art) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Stenærenpris · Dækfrøede planter og Svalerod (art) · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Stenærenpris · Frø (plantedel) og Svalerod (art) · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Marts og Stenærenpris · Marts og Svalerod (art) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Stenærenpris · Planter og Svalerod (art) · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Staude og Stenærenpris · Staude og Svalerod (art) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Stenærenpris og Tokimbladede · Svalerod (art) og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Stenærenpris og Svalerod (art)

Stenærenpris har 41 relationer, mens Svalerod (art) har 51. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 14.13% = 13 / (41 + 51).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Stenærenpris og Svalerod (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: