Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Stilk-eg og Vintereg
Stilk-eg og Vintereg har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Agern, Bark (plantedel), Bøge-familien, Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Eg, Høstfarve, Jord, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Krat, Krone (plantedel), Løvfældende, Ler, Muld, Pælerod, PH, Planter, Rod (plantedel), Skov, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Agern
Agern. Agern fra egetræ udbredt i middelhavsområdet (''Quercus ithaburensis ssp. macrolepis''). Agern er egens frugter.
Agern og Stilk-eg · Agern og Vintereg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Stilk-eg · Bark (plantedel) og Vintereg ·
Bøge-familien
Bøge-familien (Fagaceae) er en familie med 7 slægter og 670 arter, der er udbredt i de kolde, tempererede og subtropiske egne.
Bøge-familien og Stilk-eg · Bøge-familien og Vintereg ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Stilk-eg · Bøge-ordenen og Vintereg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Stilk-eg · Blad (plantedel) og Vintereg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Stilk-eg · Bladrand og Vintereg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Stilk-eg · Blomst og Vintereg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Stilk-eg · Danmark og Vintereg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Stilk-eg · Dækfrøede planter og Vintereg ·
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Eg og Stilk-eg · Eg og Vintereg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Stilk-eg · Høstfarve og Vintereg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Stilk-eg · Jord og Vintereg ·
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Kegle (geometri) og Stilk-eg · Kegle (geometri) og Vintereg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Stilk-eg · Knop (plantedel) og Vintereg ·
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Krat og Stilk-eg · Krat og Vintereg ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Krone (plantedel) og Stilk-eg · Krone (plantedel) og Vintereg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Stilk-eg · Løvfældende og Vintereg ·
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ler og Stilk-eg · Ler og Vintereg ·
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Muld og Stilk-eg · Muld og Vintereg ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Pælerod og Stilk-eg · Pælerod og Vintereg ·
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
PH og Stilk-eg · PH og Vintereg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Stilk-eg · Planter og Vintereg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Stilk-eg · Rod (plantedel) og Vintereg ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skov og Stilk-eg · Skov og Vintereg ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Stamme (plantedel) og Stilk-eg · Stamme (plantedel) og Vintereg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Stilk-eg og Tokimbladede · Tokimbladede og Vintereg ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Stilk-eg og Vintereg
- Hvad de har til fælles Stilk-eg og Vintereg
- Ligheder mellem Stilk-eg og Vintereg
Sammenligning mellem Stilk-eg og Vintereg
Stilk-eg har 53 relationer, mens Vintereg har 43. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 28.12% = 27 / (53 + 43).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Stilk-eg og Vintereg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
