Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Østersøen, Østeuropa, Den polsk-litauiske realunion, Europa, Gediminas af Litauen, Hedenskab, Hviderusland, Kaunas, Kernavė, Krim-karaittere, Latin, Letland, Litauen, Litauere, Litauisk (sprog), Middelalderen, Mindaugas af Litauen, Moldova, Napoleon 1. af Frankrig, Polen, Polens tre delinger, Riga, Rusland, Russere, Rutenien, Seimas, Stefan Báthory, Sverige, Trakai, Ukraine, ..., UNESCO, UNESCO's Verdensarvsliste, Vilnius, Vilnius universitet, Vladislav 2. Jagello af Polen. Expand indeks (5 mere) »
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Storfyrstendømmet Litauen · Østersøen og Vilnius ·
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Østeuropa og Storfyrstendømmet Litauen · Østeuropa og Vilnius ·
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Den polsk-litauiske realunion og Storfyrstendømmet Litauen · Den polsk-litauiske realunion og Vilnius ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Storfyrstendømmet Litauen · Europa og Vilnius ·
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Gediminas af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen · Gediminas af Litauen og Vilnius ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Storfyrstendømmet Litauen · Hedenskab og Vilnius ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Storfyrstendømmet Litauen · Hviderusland og Vilnius ·
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Kaunas og Storfyrstendømmet Litauen · Kaunas og Vilnius ·
Kernavė
Kernavė var den middelalderlige hovedstad i Storfyrstendømmet Litauen og er i dag et arkæologisk udgravningsområde (befolkningtal pr. 1999: 318).
Kernavė og Storfyrstendømmet Litauen · Kernavė og Vilnius ·
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Krim-karaittere og Storfyrstendømmet Litauen · Krim-karaittere og Vilnius ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Storfyrstendømmet Litauen · Latin og Vilnius ·
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letland og Storfyrstendømmet Litauen · Letland og Vilnius ·
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Litauen og Storfyrstendømmet Litauen · Litauen og Vilnius ·
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Litauere og Storfyrstendømmet Litauen · Litauere og Vilnius ·
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Litauisk (sprog) og Storfyrstendømmet Litauen · Litauisk (sprog) og Vilnius ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Storfyrstendømmet Litauen · Middelalderen og Vilnius ·
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Mindaugas af Litauen og Storfyrstendømmet Litauen · Mindaugas af Litauen og Vilnius ·
Moldova
Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine.
Moldova og Storfyrstendømmet Litauen · Moldova og Vilnius ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Napoleon 1. af Frankrig og Storfyrstendømmet Litauen · Napoleon 1. af Frankrig og Vilnius ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Polen og Storfyrstendømmet Litauen · Polen og Vilnius ·
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Polens tre delinger og Storfyrstendømmet Litauen · Polens tre delinger og Vilnius ·
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden. I den gamle bydel og centrum ligger mange bygninger i Art Nouveau-stil, og den gamle bydel rummer tillige mange bygninger fra middelalderen. Byen er relativt flad, og over tagene rager spirene på de mange kirker, samt det 368,5 meter høje tv-tårn, der er den højeste konstruktion i byen og det tredjehøjeste tårn i Europa. Forstæderne er domineret af brede gader og boligblokke fra sovjettiden.
Riga og Storfyrstendømmet Litauen · Riga og Vilnius ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Rusland og Storfyrstendømmet Litauen · Rusland og Vilnius ·
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Russere og Storfyrstendømmet Litauen · Russere og Vilnius ·
Rutenien
Rus-området i 1300-tallet Navnet Rutenien (Рoусь, Русь, Ruthenia) er en latiniseret variant af Rus og er en betegnelse for områder i Østeuropa i senmiddelalderen, der var befolket af østslaviske folkeslag.
Rutenien og Storfyrstendømmet Litauen · Rutenien og Vilnius ·
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Seimas og Storfyrstendømmet Litauen · Seimas og Vilnius ·
Stefan Báthory
Stefan Báthory (født 27. september 1533 i Szilágysomlyó, Transylvanien, død 12. december 1586 i Hrodna, Hviderusland) var konge i den polsk-litauiske realunion 1576 – 86.
Stefan Báthory og Storfyrstendømmet Litauen · Stefan Báthory og Vilnius ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Storfyrstendømmet Litauen og Sverige · Sverige og Vilnius ·
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Storfyrstendømmet Litauen og Trakai · Trakai og Vilnius ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Storfyrstendømmet Litauen og Ukraine · Ukraine og Vilnius ·
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
Storfyrstendømmet Litauen og UNESCO · UNESCO og Vilnius ·
UNESCO's Verdensarvsliste
Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten). Persepolis (Iran). Kronborg Slot. Den kinesiske mur. Preromantisk kirke i Santa Coloma. UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO.
Storfyrstendømmet Litauen og UNESCO's Verdensarvsliste · UNESCO's Verdensarvsliste og Vilnius ·
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius · Vilnius og Vilnius ·
Vilnius universitet
Vilnius Universitets store gård og Johannes Døberens kirke. Vilnius universitet (Vilniaus universitetas, tidligere kendt som Vilnius statsuniversitet og Stefan Báthory universitet og før det Almae Academia et Universitas Vilnensis Societatis Jesu), er med sin grundlæggelse i 1579 et af de ældste universiteter i Nordeuropa og med sine næsten 24.000 studerende det største universitet i Litauen.
Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius universitet · Vilnius og Vilnius universitet ·
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Storfyrstendømmet Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen · Vilnius og Vladislav 2. Jagello af Polen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
- Hvad de har til fælles Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
- Ligheder mellem Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
Sammenligning mellem Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
Storfyrstendømmet Litauen har 183 relationer, mens Vilnius har 298. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 7.28% = 35 / (183 + 298).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
