Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Sumer og Videnskabshistorie
Sumer og Videnskabshistorie har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Algebra, Astronomi, Det gamle Egypten, Geometri, Harpiks, Induskulturen, Irak, Kileskrift, Matematik, Mesopotamien, Oldtidens Grækenland, Skriftsprog.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebra og Sumer · Algebra og Videnskabshistorie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Sumer · Astronomi og Videnskabshistorie ·
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Det gamle Egypten og Sumer · Det gamle Egypten og Videnskabshistorie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Geometri og Sumer · Geometri og Videnskabshistorie ·
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Harpiks og Sumer · Harpiks og Videnskabshistorie ·
Induskulturen
Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer. Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder. På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse. Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi. Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne. Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning. Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.
Induskulturen og Sumer · Induskulturen og Videnskabshistorie ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Irak og Sumer · Irak og Videnskabshistorie ·
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Kileskrift og Sumer · Kileskrift og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Matematik og Sumer · Matematik og Videnskabshistorie ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Mesopotamien og Sumer · Mesopotamien og Videnskabshistorie ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Oldtidens Grækenland og Sumer · Oldtidens Grækenland og Videnskabshistorie ·
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sumer og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Sumer og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Sumer og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Sumer og Videnskabshistorie
Sumer har 210 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 3.23% = 12 / (210 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sumer og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
