Sunna og Ulama

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Sunna og Ulama

Sunna vs. Ulama

Sunna eller Sunnah (سنة, flertal سنن) (dansk: sædvane) er en nedskrevet samling af leveregler, der anses som, at være overleveret fra Muhammed. ʿUlamāʾ (ental ʿĀlim) (lærd, doktor, visdomssøgende, henholdsvis på arabisk og persisk: علماء og عالم) betegner indenfor islam de religiøse retslærde, som er beskæftigede med tolkninger (itjihad) af de retslige kilder: Koranen og Sunna (Hadith-litteraturen om profeten Muhammeds udtalelser og gøremål m.m.). Betegnelsen Ulama anvendes til at definere lærde personer, der har gennemført flere års studier af islamiske videnskaber, som det eksempelvis er tilfældet med eksempelvis med en Mufti og Qadi indenfor Sunnisme og Ayatollah indenfor Shiisme.

Hadith

Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.

Hadith og Sunna · Hadith og Ulama · Se mere »

Koranen

dato.

Koranen og Sunna · Koranen og Ulama · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Muhammed og Sunna · Muhammed og Ulama · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Shia-islam og Sunna · Shia-islam og Ulama · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Sunna og Sunnisme · Sunnisme og Ulama · Se mere »