Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans
Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Efficiens, Gérard Debreu, Jan Tinbergen, Lawrence Klein, Leonid Kantorovitj, Trygve Haavelmo, USA.
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Efficiens og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Efficiens og Tjalling Koopmans ·
Gérard Debreu
Gérard Debreu (født 4. juli 1921 i Calais, død 31. december 2004 i Paris) var en fransk økonom og matematiker, der også fik amerikansk statsborgerskab.
Gérard Debreu og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Gérard Debreu og Tjalling Koopmans ·
Jan Tinbergen
Jan Tinbergen (12. april 1903 i Haag – 9. juni 1994 samme sted) var en hollandsk økonom og sammen med nordmanden Ragnar Frisch den første til at modtage Nobelprisen i økonomi, da prisen blev indstiftet i 1969.
Jan Tinbergen og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Jan Tinbergen og Tjalling Koopmans ·
Lawrence Klein
Lawrence Robert Klein (født 14. september 1920 i Omaha, død 20. oktober 2013 i Gladwyne) var en amerikansk økonom, der især er kendt for sin indsats inden for økonometrien, ikke mindst i arbejdet for at skabe computermodeller, der kan bruges i arbejdet med at lave prognoser for konjunkturerne.
Lawrence Klein og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Lawrence Klein og Tjalling Koopmans ·
Leonid Kantorovitj
Leonid Vitaljevitj Kantorovitj (født 19. januar 1912 i Sankt Petersborg, død 7. april 1986 i Moskva) var en sovjetisk matematiker og økonom, kendt for sin teori og udvikling af forskellige metoder til optimal ressourceallokering.
Leonid Kantorovitj og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Leonid Kantorovitj og Tjalling Koopmans ·
Trygve Haavelmo
Trygve Magnus Haavelmo (født 13. december 1911 i Skedsmo, død 28. juli 1999 i Oslo) var en fremtrædende norsk økonom, som modtog Nobelprisen i økonomi i 1989 for sit arbejde inden for økonometri og matematisk økonomi.
Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Trygve Haavelmo · Tjalling Koopmans og Trygve Haavelmo ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Sveriges Riksbanks pris i økonomi og USA · Tjalling Koopmans og USA ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans
- Hvad de har til fælles Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans
- Ligheder mellem Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans
Sammenligning mellem Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans
Sveriges Riksbanks pris i økonomi har 166 relationer, mens Tjalling Koopmans har 22. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 3.72% = 7 / (166 + 22).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sveriges Riksbanks pris i økonomi og Tjalling Koopmans. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
